Lydskrift for dansk, tilpasset Usenet

Fra: Thomas Thorsen (tt1@thomasthorsen.dk)
Emne: Lydskrift igen
Nyhedsgruppe: dk.kultur.sprog
Dato: 2002-05-03 06:53:34 PST
MessageID: <xDwA8.12473$kp3.731229@news010.worldonline.dk>
Design af webudgave ved Jens Gyldenkærne Clausen

Version: 2.21

Lydskriften er udviklet særligt med henblik på gengivelse af dansk udtale på
Usenet, men kan også i et begrænset omfang bruges til fremmede sprog.
Hovedreglen for vokaler er at vokaler uden accenter betegner den lyd som
findes i bogstavets navn. For konsonanter der findes i rent danske ord, er
hovedreglen at de betegner den udtale som disse bogstaver har når de står i
begyndelsen af et ord.

Det anbefales at lydskriften sættes i skarpe parenteser: dansk ['dan?sg].

Fire cifre i parentes efter en lyd henviser til tastaturkoden på
Windows-systemer for de tegn der ikke umiddelbart findes på et almindeligt
tastatur. Hold alt nede og skriv de fire cifre på det numeriske tastatur til
højre.

Beskrivelsen af lydtegnene falder i 5 dele:

1. Lydbetegnelser for vokaler
2. Lydbetegnelser for konsonanter
3. Modificerende tegn
4. Avancerede lydbetegnelser
5. Avancerede modificerende tegn

I almindelighed vil det kun være nødvendigt at anvende tegn fra gruppe 1, 2
og 3, men kræves i særlige tilfælde en mere nøjagtig lydskrift, kan tegnene
fra gruppe 4 og 5 inddrages.

1. Lydbetegnelser for vokaler

i bil, pisk
e len, svind
æ sæl, fest
a hval, sav
a nat, salt
ã vej (ældre kan have a)
ã varm, tak

De to øvre a-vokaler er slået sammen i ét symbol selv om udtalen for de
manges vedkommende er lidt forskellig. Har man brug for at skelne, kan
man bruge [a/] for den lukkede (hval) og [a\] for den åbne (nat)
variant, jf. afsnit 5. Avancerede modificerende tegn.

De to nedre a-vokaler er også slået sammen i ét symbol. Disse falder
sammen for manges vedkommende. Er det undtagelsesvist nødvendigt at
skelne mellem de to ã-lyde, kan man bruge [ã+] i aj-diftongen,
jf. afsnit 5. Avancerede modificerende tegn.

y sy, kysk
ø sø, høst
ö høne, løn
õ gøre (ældre kan have ö), mørk

u lus, fusk
o sko, horn
å mål, lunge (ældre, især jyder, kan have o for kort å)

ô kort, vor
â om, -er i løber

De to sidste vokaler falder sammen for en dels vedkommende. Den sidstes
artikulationssted varierer en del.

ë den svage slutvokal i vante (schwa)
ä den ultrakorte aj-diftong som nogle har i strække, dreng

2. Lydbetegnelser for konsonanter

b bær
ð (0240) slud
d det
dj djævel
f fe
g gul
h høst
j vej, sag
j jul
k kort
l le
r råbe
R ur
v ve
w rav

w walkie-talkie
m mål
n nål
N eller ng ung
p pæl
s sæl
sj sjæl
t tud
tj tjener

Tegnene j og w bruges både som diftongkomponent og i forlyd hvilket i
praksis nok er uproblematisk. Hvis det er nødvendigt at skelne, kan man
evt. bruge [J] og [W] for forlydslydene.

3. Modificerende tegn

Medmindre andet angives, sættes tegnet efter den lyd det modificerer.
: længde
' før stavelse med tryk
" før stavelse med bitryk
? stød
_ stavelsesdannende konsonant
( ) omkring lyd der kan udelades

4. Avancerede lydbetegnelser

µ eller M kan findes i ord som komfort (et m udtalt så overtænderne
berører underlæben)
q (forældet) krage
x (forældet) magt, pragtfuld

ï "russisk y", Vyborg
ü "svensk u", snut
¥ huit

L eller £ "engelsk l" hull
® (0174) "engelsk r" ragtime
ç (0231) ich-lyd
S eller $ shit, scheiße
þ (0254) thing

x ach-lyd
z zoo
Z pleasure

Nogle af de ovenstående tegn dækker over flere forskellige lyde.

5. Avancerede modificerende tegn

; halvlængde
¿ (0191) eller måske ! "vestjysk" stød eller kortvokalstød
+ fremskudt
- tilbagetrukket
º (0176) rundet
= urundet
¬ (0172) ustemt
^ stemt
~ nasal vokal

# ikke-stavelsesdannende vokal
/ mere lukket (hævet) vokal: hva/l
\ mere åben (sænket) vokal: ka\t
. skilletegn

¡ (0161) palataliseret
× (0215) aspireret

De avancerede modificerende tegn sættes efter den lyd de modificerer.
T.T.