Fra Mikael Hasle, 2/4-2007:

Du får lige et billede med en historie til:

Grill bar

Sidste sommer lod jeg mig gennem et stykke tid irritere/underholde af to bannere ved Shell-tanken i Galten, som jeg passerede dagligt. En dag tog jeg et billede af dem med mit telefonkamera. Billedet brugte jeg som grundlag for et brev til Dansk Shell, hvori jeg dels gjorde mig lystig over de associationer bannerne gav, og dels beskrev den "støj" skrivefejlene sender til læseren.

Jeg fik et positivt svar fra Dansk Shells marketingafdeling, som bestemt ikke var imponeret over bannerne. Tre dage senere var de væk.


 
Sidst rettet 26/4-2016.