Fra Erik B. Madsen, 4/12-2008:

Fra Nordkysten.nu

Efter at have sprængt postkassen i luften, så en nabo en 12-14 årig ung mand, iført mørk jakke og med lyst, strit hår løbe sin vej.

Få så anholdt den nabo!


Fra Peter Norgreen, 25/9-2008:

(Der fulgte en skærmkopi med af YouSee's kanaloversigt)

Hovedstads regionen

Hovedstads Regionen, der er endda et fuge-s i ordet.


Fra Hans Lembøl, 15/9-2008:

Klippet fra BJ-Tradings hjemmeside:

Billig Telefon via USB
til bl.a. Skype og Messenger
med ringe funktion

Ja, man skal altid være forberedt på det værste, når noget er billigt til salg.


Fra Martin H. Brunsgaard, 25/8-2008:

Her er en til fejleksemplerne (skilt i slagterbutik):

kalve lever

Det er tredje gang vi får besked om den fejl som det fremgår af arkiverne. BLH


Fra Hans Henrik Delbanco, 13/8-2008:

Selvfølgelig skal børnene kunne komme sikkert i skole, men det er da utroligt, at de fra første dag skal mødes med forkert stavning:

Vejsideplakat:

SIKKER SKOLE TRAFIK


Fra Hans Henrik Delbanco, 20/7-2008:

På landevejen mellem Helsingør og Helsinge - rute 205 - umiddelbart øst for Esrum Møllegård, mødte jeg vedhæftede skilt;

Sti krydsning

hvad mon der menes?


Fra Leif Nørholm Jensen, 1/7-2008:

Jeg faldt over vedhæftede uhyrlighed på et så officielt sted som Århus Kommunes hjemmeside med information til ældre:

Ældre sager

Stor var min forbløffelse, da jeg så, at man ikke kunne forvente ny information eller nye råd, men kun "ældre information" og "ældre råd".

Men ok ... hvad skal ældre mennesker vel egentlig også med noget nyt?

Ældre Sagen kan næppe sige sig fri for skyld deri. BLH


Fra Jan Vistisen, 18/6-2008:

Jeg har i dag set en mystisk annonce i Jyllands-Posten. Et firma, "Petcare", skriver:

Junior sælger M/K til vort distrikt i Jylland.

Hvem er junior? Hvorfor sælger han mænd og kvinder, og hvad skal de lave i Jylland? Ku' det ikke være spændende at høre om?


Fra Morten Snedker, 6/6-2008:

Nu er det ikke fordi jeg som sådan vil hænge nogen ud, men jeg ka' så godt lide det første afsnit af Drj-designs firmapolitik.

Hos Drj-Design ser vi stort på at forløbet fra hvor kunden bestiller en vare hos os, til den bliver leveret, Bliver perfekt fra start til slut.

Det store B er korrekt citeret. Overskriften var:

Firma Politik


Fra Anders Krintel, 17/5-2008:

Jeg ved ikke hvad eller hvem den hamburger boller, men det er hurtigt og lækkert.

Hamburger boller


Fra Steffen Kristiansen, 16/4-2008:

Jeg syntes lige, at jeg ville dele den her med andre På Ekstrabladets hjemmeside faldt jeg over denne overskrift:

LÆSERNES EGNE SLANKE HEMMELIGHEDER

Hvordan mon sådan en slank hemmelighed ser ud?


Fra Palle Jørsboe, 16/4-2008:

Nu har jeg fået mail fra NKT, der fortæller, at en insider handler - måske har han lavet en insiderhandel, men det kan også være andre ting, han handler med.

Subject: NKT-aktien - insider handler

Vi har modtaget meddelelser om erhvervelse af NKT-aktier.

Læs mere
NKT-aktien - insider handler


Fra Charlotte Pilegaard, 22/3-2008:

Hun sendte en notits og et billede om "Lampe pølser". Senere skrev B. Brøns Petersen:

I Sønderjylland findes en pølsefabrik ved navn - Lampe. Jeg vil tro, at annoncen refererer til, at pølserne er fra denne fabrik. Det havde nok været mere korrekt om der i annoncen var skrevet:

Kålpølser fra Lampe


Fra Peter Norgreen, 21/3-2008:

Et "lille" lille eksempel fra Royal Unibrews hjemmeside:

Frugt sodavand

De svarer ikke når man gør dem opmærksom på fejlen.


Fra Knud Lavard Brogaard, 12/3-2008:

En klassiker på Godthåbsvej på Frederiksberg. Vi køber vores dyrefoder et andet sted, ha ha. Nå, men græmmes til stadighed over disse orddelinger, som jeg tilsyneladende er den eneste i omgangskredsen der bemærker.

Dyre artikler


Fra Arild Hald Kierkegaard, 7/3-2008:

Orddelings fejlene og de forkerte apostroffer's hærgen er efterhånden blevet så omfattende på skilte og øvrige steder i gadebilledet at der nærmest er tale om en slags uofficiel norm.

Her et frisk eksempel fra en annonce i Politiken:

Hjemme biffen

Net tv for film-elskere

Det er da dejligt med nydeligt og ordentligt tv! Hvad laver i øvrigt den bindestreg i det sidste ord?


Fra Palle Jørsboe, 3/3-2008:

Når man ser overskriften I Berlingerens netavis, så spekulerer man på, om det var december, der var den første varmeste måned, og januar den anden varmeste måned inden februar kommer som den tredie varmeste måden denne vinter?

Tredje varmeste


Fra Bjarne Hansen, 1/2-2008:

Rigeligt med tykke hos IKEA:

Fede designere


Fra Claus Harkjær, 25/1-2008:

Se dette link:promon.dk. Bemærkningen i den højre grønne kasse ser interessant ud. Og mangler der ikke en bindestreg eller et komma i sætningen:

Kampagne styring og optimering

Jeg tror at der skulle stå "Kampagnestyring og -optimering".

Men hele siden er jo noget ubehælpelig - selv om den er under udvikling.

Ja, også kodemæssigt. I andre browsere end IE ser siden noget bar ud. Her er et par udvalgte citater:

Salgs og ledelsesinformationer
Indkøbs, lager og servicegradsoptimering,
Leverandør styring
Køb og salgs planlægning & styring
Lyn hurtigt implementeret

Gad vide hvad det koster at få et lyn implementeret?


Fra Ditte Zachariassen, 18/1-2008:

På næste lørdag har vi Danmarks Indsamling (se fx danmarksindsamling.dk). Er det mon en indsamling som Danmark ejer, fx imodsætning til den Sverige ejer? Eller er det en indsamling, som gælder i hele Danmark, udføres i hele Danmark? Hvis det er det sidste, så skulle det hedde Danmarksindsamling i et ord.

Fra Arild Hald Kierkegaard, 13/1-2008:

På plakaten for filmen Arn kan man læse at filmen er:

baseret på bestseller romanen af Khaled Hosseini

Fejlen har derfra forplantet sig til alskens biografhjemmesider.


 
Sidst rettet 26/4-2016