Fra Adrian Swiatecki, 22/12-2011:

Det er en af den slags ting man helst ikke skal tænke for meget over.

Havne et andet sted


Fra Hans B. Christiansen, 20/12-2011:

Internettet flyder næsten over med sprogfejl. Denne er ikke en af de værste, men her er den alligevel:

Lokalavisen/Aarhus 20.12.2011

På Nattergalevej i Aarhus V overraskede en beboer natten til søndag en indbrudstyv, som forsøgte at bryde ind i sit hjem.

En anden tyv havde måske stjålet hans nøgle?

Der er tilfælde hvor det kan være drilagtigt at hitte ud af om man skal bruge "hans" eller "sin". Dette er ikke et af dem. BLH


Fra Thorkild Aasted Sørensen, 16/12-2011:

Vedhæftede fil er vist tilstrækkelig dokumentation for oprindelse.

Der fulgte et skærmbillede med fra TV2's tekst-tv i dag hvor der stod:

Rapporterne afdækker kummerlige og slavelignende forhold for illegale emigrantarbejdere i rengøringsbranchen og den grønne sektor som landbrug og gartnerier.

Emigrantarbejdere burde ikke befinde sig i Danmark. Men det bør immigranter.


Fra Allan Ødum, 10/12-2011:

Hermed et lille lokalt skilt med stavefleg.

Paralellvej

"Lokalt" betyder "i Horsens". BLH


Fra Ole Damgaard, 7/11-2011:

Jeg fik lige en reklame serveret, da jeg læste en artikel på Berlingskes hjemmeside på min iPhone. Sloganet for firmaet Mobnet lyder:

QR KODER - En gennem vej til større forståelse af dit brandt


Fra Thorkild Aasted Sørensen, 7/10-2011:

En lille hilsen til Fiduso med foto af Sabro Kros store lysskilt ved landevejen (fra Århus mod Viborg), hvor der står "priviligeret" – og ikke "privilegeret". En kostbar stavefejl at rette. Jeg blev første gang opmærksom på fejlen for otte år siden og orienterede kroens ejere om den. De havde overtaget skiltet fra en tidligere ejer.

KONGELIG PRIVILIGERET KRO

Pudsigt nok optræder stavefejlen sjældent i substantivet "privilegium", men ofte i adjektivet "privilegeret". Personligt tror jeg det skyldes trykket i udtalen af de to ord. I "privilegium" ligger trykket på tredjesidste stavelse, mens det ligger på næstsidste stavelse i "privilegeret".


Fra Ole Damgaard, 14/9-2011:

Hvad skal der da blive af os, når selveste undervisningsministeren glemmer punktummer og skriver "undervisnings minister" i to ord?

undervisnings minister

Lad os håbe vi snart får en anden - og at vedkommende kan/gider skrive korrekt. BLH


Fra Ole Damgaard, 10/9-2011:

Faldt lige over den her på dba.dk. Klikker man på annoncen bliver man sendt til en hjemmeside for Sten's Skomageri[sic], som også graverer. Mærkeligt nok står der ikke noget om graveaktiviteterne på hjemmesiden.

Graver i alt

Teksten kunne også trænge til et mellemrum, et ekstra s og et punktum. BLH


Fra Kurt Lund, 26/8-2011:

Var lige på vej ned til middelalderfest for at hente en af de håbefulde poder efter optoget gennem byen, da jeg ser denne plakat. Først lægger jeg mærke til den fordi det ikke er en valgplakat, men så ser jeg teksten på skrå ...

Begrændsende pladser


Fra Thorkild Aasted Sørensen, 21/8-2011:

Vedhæftet et foto af et skilt, som står ved Marienlund på grænsen mellem Århus og Risskov. Et klassisk eksempel på af-ad-problematikken.

Omkoersel af Ringgaden

Fra Niels Henrik Sander, 26/8-2011:

Den her er nu også ret morsom - fik den tilsendt af en af mine gode venner. Det er overskriften, man skal hæfte sig ved.

Norsk selvragelse


Fra Niels Henrik Sander, 25/8-2011:

Vedhæftet en fil omkring nogle skriblerier vedrørende ordblindhed i det svenske kongehus fra Billed-Bladet (18.aug). Læs den igennem - sidste sætning fik i hvert fald smilet frem på mine læber.

Det skal understreges, at ordblindhed hverken skyldes dårlig begravelse eller problemer med synet.


Fra Niels Henrik Sander, 13/8-2011:

En lille sjov ting fra dagens Net-B.T. vedrørende domsafsigelsen af Anni Fønsby:

Vi anker dommeren, fordi vi ikke er enige med dommen. Vi mener, hun skal frifindes, siger hendes forsvarer Ole Schmidt til bt.dk. Han fortæller, at Anni Fønsby selv ønsker ikke at udtale sig i sagen.

Mangler der mon et "b", så der skal stå: "Vi BANKER dommeren, fordi vi ikke er enige", eller er det mon, som først antaget, at man bytter lidt frit rundt på "dommen" og "dommeren"?


Fra Poul Honoré, 24/7-2011:

Set i en bunker på en plakat på Vestkysten:

De fire kuttere blev i 1944 sunket af en tysk destroyer

Mon det var i én mundfuld?


Fra Kurt Lund, 31/5-2011:

Ser lige nyheder på TV2.

Her menes det at Lors Dukajev hele tiden har nægtet sin uskyld, og at det var meget tæt på at en brevbombe ville blive afsendt til JP hvor en uvilkårlig medarbejder ville åbne den.


Fra Thorkild Aasted Sørensen, 2/5-2011:

Jeg fik et eksemplar af Århus Stiftstidendes tillæg "Motion&Velvære" fra 4/4. Det scannede billede fylder halvdelen af forsiden i hele bredden.

Det må siges at være en iøjnefaldende stavefejl på forsiden af avisen!

Luft under dækkende


Fra Kurt Hansen, 29/4-2011:

Mon det er fordi de synes at det er smart, eller kan de bare ikke stave på engelsk? Et ejendomsselskab i Skanderborg kalder sig:

Rosenlund &;amp Compagny


Fra Thorkild Sørensen, 25/4-2011:

Velrettet eller velanrettet skud? Hvad mon et skud anrettes på? Fra DR.dk

Flugtabe skudt med bedøvende pil

Et velanrettet skud med en bedøvelsespil har nu sendt aben Bigfoot i drømmeland på det hustag, hvor påskens mest kendte flugtabe havde gemt sig.


Fra Bertel Lund Hansen, 10/4-2011:

Ifølge Politikens netavis har Dansk Folkeparti lavet en kovending:

DF vil nægte prædikant indrejseforbud - S vil demonstrere

Mange benægtelser i samme sætning kan godt være drilagtige at tolke, men to af dem burde ikke overstige en gennemsnitsjournalists evner.


Fra Tine Japp, 30/3-2011:

Der fulgte et link til en artikel på TV2 Nords hjemmeside hvor der stod:

Et enigt byråd besluttede i går, at der skal bruges 54 millioner kroner ekstra på renovation af Aalborg Kommunes veje, end der i forvejen er budgetteret med.

Det er jo sandsynligvis renovering, man mener - eller er tanken at køre alle vejene på genbrugspladsen?


Fra Peter Loumann, 1/3-2011:

Han bragte et citat fra en annonce hos den lokale ejendomsmægler, EDC i Næstved:

Det er absolut en skøn fornemmelse man får når man træder ind i boligen. En følelse af at tiden står stille og man kan ikke undgå at lade sig sygne hen i de dejlige omgivelser og se ud på den smukke fjordudsigt.


Fra Thorkild Aasted Sørensen, 20/2-2011:

Mon Frank Arnesen er søn af Morten Olsen?

Set på TV2 Tekst-TV side 208 søndag den 20. februar 2011:

Frank Arnesen bliver ikke manden, der afløser Morten Olsen på posten som landstræner, når Olsen stopper i 2012.

Olsen havde ellers gerne set Arnesen som sin efterkommer, men med det nye job som sportschef i HSV forsvandt Arnesen definitivt ud af billedet.


Fra Torben S. Jensen, 8/2-2011:

Gæt fire fejl ... måske flere.

Skiltet er affotograferet ved Enghave Centeret!

Parkeringsskilt Enghave Centeret


Fra Janne Hvilsted-Carlsen, 7/2-2011:

Jyllands-Posten i dag:

En gruppe demonstranter kom i kambolage med politiet, da de protesterede [...]

Hvis man ikke kan stave det ord man foretrækker, skal man finde et andet i stedet!


Fra Janne Hvilsted-Carlsen, 2/2-2011:

Jeg synes, at I skal se dette fra Jyllands-Posten:

I stedet har i hundredvis af lærde, professionelle kodebrydere og andre i de seneste 150 år kommet med deres bud på, hvad den gådefulde indskription betyder.

Jeg ville bruge verbet "at være" i stedet for "at have".

Jyllands-Posten er en jysk, landsdækkende avis og jeg mener den skal tilsigte at udtrykke sig på rigsdansk.

Flere personer er blevet kørt på hospital

Jeg mener at der skal stå "hospitalet".

Der skulle også have stået "inskription". BLH


Fra Lene Holbæk, 11/1-2011:

Hermed et klip fra dr.dk/Nyheder/Vejret:

Blender op for


Fra Torben S. Jensen, 3/1-2011:

Han skrev om en stavefejl som var begået af TV2 Øst på deres netside, men fejlen blev rettet kort efter. Problemet var:

Forulykket fly bjærget

Mandag, d. 3. januar, kl. 14:16

Det havarede fly på isen i Karrebæk Fjord ved Næstved er nu bjærget sikkert ind på land.


Fra Erik B. Madsen, 2/1-2011:

Fra Politikens netavis i dag:

Arbejde i utide

Man bør da ikke arbejde i utide.


 
Sidst rettet 26/4-2016