Fra Jørgen Koch, 19/12-2013:

Så er den gal igen - se vedhæftede filer:

Dobbelkonto

Jeg klippede lidt i overskriften. Det andet billede var et eksempel på samme fejl. BLH


Fra Jan Schack Andersen, 11/11-2013:

Sakset fra JP.dk i dag

De offentlige henrettelser bliver typisk brugt som en skrammekampagne over for den resterende del af befolkningen, som regimet ønsker at holde i et så fast greb som muligt.

Det giver helt sikkert skrammer i omdømmet at henrette mennesker offentligt!


Fra Peter Bay, 28/10-2013:

Dagens udgave af fyens.dk omtaler stormens hærgen på Faaborg Havn:

Enkelte har søgt ly på grillbaren Flydedokken og betragter gennem de dukkede ruder vindens hærgen.

Vandstanden må være meget høj.

Ja, eller ruderne er meget undselige. BLH


Fra Janne Hvilsted-Carlsen, 16/10-2013:

Må man godt lave så mange fejl på en "populærvidenskabelig" side?

(Det drejer sig om en side på videnskab.dk)

Har skandaler, spin og spejede sager stjålet billedet fra politiken og politikernes virke? Nej, lyder konklussionen fra et nyt studie, som tre forskere fra Københavns Universitet har lavet.

Efter at jeg fik mailen, har redaktionen rettet "konklussionen", men længere nede kan man se denne overskrift:

Pjæk straffes hårdere utroskab

Så svaret må nok blive nej. BLH


Fra Jørgen Holm-Jensen, 19/8-2013:

Så kan du få denne om den hurtigttalende togfører:

Snakke med 192 km/t


Fra Niels Henrik Sander, 28/7-2013:

Faldt over den her i dag fra www.bt.dk.

Mand i kritisk tilstand efter påkørsel af to huse

Med fare for at lyde krakilsk og lidt pernittengryn, så synes jeg at overskriften ikke er særlig god. Jeg forestiller mig to aggressive huse på hjul, der kommer farende rasende efter en stakkels mand, der forgæves forsøger at undgå dem!?

Jeg mente først at man måtte acceptere overskriften fordi den slags ikke altid kan ramme det bedste sprog, men Niels Henrik Sander sendte så følgende forslag:

Mand påkørte to huse - tilstand kritisk

og det er meget bedre. BLH


Fra Jørgen Holm-Jensen, 16/6-2013:

Internet til alle med luftballon

Snæver målgruppe.


Fra Peter Bay, 4/6-2013:

Tv2.dk har i dag følgende overskrift:

Ombudsmanden retter skarp kritik af Skatteministeriet

I min verden retter man en kritik mod nogen og fremsætter en kritik af nogen. Er TV2's formulering ikke en sammenblanding af to udtryk?

Jo. BLH

Den forekommer i øvrigt ofte i medierne.


Fra Tove Fonager, 13/5-2013:

Set i Berlingske fra 16/3:

I Hørsholm bor en 87-årig kvinde ved navn [...] Hun har i 40 år været redaktør på den ikoniske kogebog »God mad - let at lave«, der i løbet af otte udgaver har solgt mere end 300.000 kopier [...] Mens vi snakker, blader hun gennem en velbevaret kopi af førsteudgaven.

Mon forlaget har accepteret det? Og har den gamle dame virkelig skullet nøjes med en kopi? Mon ikke hun har fået et eksemplar?


Fra Frank Søholm Grevil, 17/4-2013:

Et presseklip fra Metroxpress fra d. 16. til Fidusos rædselskabinet:

Spækhugger med hestehale
(Klik på billedet for at få en lidt større udgave)


Fra Per Christensen, 30/3-2013:

Skolelærere demonstrerer.

Hvor herre bevares

Ja, det er dybt pinligt.


Fra Jørgen Holm-Jensen, 26/3-2013:

Forgæves undervisning?

Uvidende piger

Måske blondiner? BLH


Fra Torben S. Jensen, 30/1-2013:

Torben sendte to billeder. Det ene havde en understreget fejl, men teksten var for lille, så her gengiver jeg den:

Den tykke kok og is

I dag besøger Mad med mere Den tykke kok. Ja, det hedder restauranten altså. Den ligger på Kalundborg station - en central placering, der giver massere af travlhed.

Om det andet skrev han:

Og - jeg ved godt at det ikke er en fejl - men lidt morsomt at Peter endnu en gang råber "ULVEN KOMMER"!

Ulven kommer


Fra Torben S. Jensen, 15/1-2013:

Set i kantinen. Velbekomme!

Chile med hund


Fra Lars Rexholm, 14/1-2013:

Skrællemand set i kantinen. Er ikke set, efter jeg gjorde opmærksom på den.

Kalvkun

Jeg tror ikke at det er en skrællemand - at der er tænkt på en kalv. Derfor registrerer jeg den kun som en stavefejl. BLH


Fra Torben Stig Jensen, 14/1-2013:

Ændre!

"Ændre" som bydeform er affødt af problemet med de korte former. Se Fidusos eksempler


Fra Torben Stig Jensen, 14/1-2013:

Mormormad - diabetes

Torben skrev om billedet at det var skræmmende. Jeg vil tilføje at det er højst mystisk. BLH


 
Sidst rettet 26/4-2016