Fra Peter Bay, 8/11-2014:

Overskrift i JydskeVestkysten den 7. november 2014:

Livstruende syge koster kommune fem mio. kr.

De syge kan være livstruede - ikke livstruende. Der er antagelig tale om en sammenblanding med udtrykket livstruende sygdom.

Det er jeg enig i, og derfor registrerer jeg det her som en fejl. Men ordet "syge" kan faktisk også godt være et navneord der betyder "sygdom", så rent teoretisk kunne sætningen være korrekt. Vi bruger stadig navnet "den spanske syge" om en sygdom der hærgede hele verden i 1918. Men navneordet optræder ikke længere i dagligsprog. BLH


Fra Kim Röhmann, 6/11-2014:

Jeg har i dag observeret denne reklame, som et VVS-firma har publiceret på facebook. Det var bogstaveligt talt, så jeg rent fysisk krummede tæer, da jeg læste reklamen! Der er skrevet 8 linjer, hvoraf der som du ser er "sprogbøffer" i 8 ud af 8 linjer! Jeg er selv VVS-uddannet som installatør, og denne skændsel af en reklame som skulle tiltrække kunder, kan da ikke andet end at skræmme dem langt væk! Personligt tænker jeg, at hvis der ikke er styr på stavning og tegnsætning, kan man så egentlig lave rør, er der overhovedet styr på noget som helst? Øv siger jeg bare!

En hoben fejl

(Klik på billedet for at se det lidt større.)

NB. Det er ikke firmaet Energikøb der har lavet teksten. Det er blot en samarbejdspartner. BLH


Fra Lars Dahl, 4/11-2014:

Hermed et par pudsigheder jeg har haft liggende i et stykke tid. Måske kan de bruges til Fiduso.

Fra DR3s programoversigt om udsendelsen "Gennemsnitlig Krop":

Vidste du at 35% af kvinders ene bryst er større end det andet.

Og hvad mener du om følgende, som stammer fra den danske version af Jo Nesbøs krimi "Frelseren":

Hun kvidrede, at flyselskabet ville besørge et tog tilbage til ...

Er der tale om ualmindelig hård mave? Eller er det en almindelig formulering?

Ingen af delene. Det er en grov fejl. BLH


Fra Torben S. Jensen, 30/10-2014:

jeg så denne rullende reklame i Ringsted i dag, og tænkte om der ikke retteligt burde stå "privatleas"?

Privatlease en Beetle

(Klik på billedet for at se det lidt større.)

Det skal der ifølge Sprognævnet. De fleste vil dog nok helst undgå bydeformen. BLH


Fra Jørgen Koch, 23/9-2014:

Det er godt nok synd for den jæger.

Syrisk jæger skudt ned

(Klik på billedet for at se det lidt større.)

At der så er både samme fejl og stavefejl i teksten lader jeg ligge denne gang.


Fra Peter Bay, 7/9-2014:

Dette skilt står p.t. i Bauhaus i Esbjerg. Det taler for sig selv og kræver ingen kommentarer.

Vandvittige priser

Jeg vil dog lige bemærke, at der næppe er tale om en bevidst ordleg, da besparelserne omhandler ovne og kogeplader - og ikke fx vandhaner.


Fra Jørgen Koch, 31/8-2014:

Under overskriften "Den er for morsom" sendte Jørgen dette billede uden yderligere kommentarer. Jeg ved ikke om jeg skal le eller græde. BLH

Sommern er hved at værer slut


Fra Peter Vils Hansen, 21/8-2014:

Jeg vedhæfter vel nok det grelleste eksempel på et fejlbehæftet skilt i en forretning, jeg nogensinde har set. Håber det kan fornøje Fidusoformanden.

Søbor's bland slev


Fra Jørgen Koch, 13/5-2014:

Jørgen linkede til dette billede fra ekstrabladet.dk:

Skød i nakken

Hvis man klikkede ind på selve artiklen, gav den dog mere mening.


Fra Henrik J. Koch, 11/5-2014:

Billedet taler vist for sig selv: BLH

Mild og krydderet


Fra Paul Hansen, 16/4-2014:

Overskrift i POLITIKEN:

Socialministeriet prioriterer vold mod kvinder højt og har sat en lang række initiativer i gang

Nu ska' de sgu ha' bank!


Fra Boye Lippert, 2/4-2014:

En god ven bemærkede og fotograferede et usædvanligt menukort på Høje Tåstrup Stations café. Det udmærker sig ved at gå stik imod tendensen og sammenskrive ord i en sjældent set udstrækning. Det synes jeg burde deles med andre, og det være hermed gjort.

Brunchmenukort fra Høje Tåstrup Stations Café

(Klik på billedet for at se det lidt større.)

Fiduso takker for det højst usædvanlige bidrag. Det er betryggende at vide at børnenes brunch ikke er ældre end 14 år. BLH


Fra Peter Bay, 22/3-2014:

TV2-nyhederne på nettet har i dag følgende overskrift:

Thorning lykkeønsker sin mand: Vi er stolte

Det er måske meget logisk, at det skulle hedde lykke.... Men jeg siger nu lykønsker.


Fra Torben Jensen, 1/3-2014:

Kalundborgegnens erhvervsråd har nogle udfordringer, som illustreres med det vedhæftede billede.

Forstyrrende komma

(Klik på billedet for at se det lidt større.)

Kommaet mellem partipolitisk og uafhængig er mildest talt meningsforstyrrende. Lidt uheldigt, da der er tale om en jobannonce!


Fra Torben S. Jensen, 27/2-2014:

Set på internettet, det er en reklame for aldcarmarket.dk.

Biler i særklase

<Headbang ON>


Fra Torben S. Jensen, 16/2-2014:

Set i Irma i Slagelse i dag.

Irmas simretter

Kræves der simkort hvis man vil købe dem? BLH


Fra Torben S. Jensen, 13/2-2014:

Vedhæftet finder du et desværre ikke så ualmindeligt eksempel på sjusk i nyhedsformidlingen.

Værgekontorer

(Klik på billedet for at se det lidt større.)

Jeg tror at der menes hvervekontorer, mig bekendt har den britiske hær ikke værger.

Desværre kan man ikke hverve sig mod den slags. BLH


Fra Jørgen Koch, 9/2-2014:

Jørgen sendte et billede med fremhævelser, men jeg lader det være op til læseren selv at finde fejlene. Teksten er fra Lokalavisen.dk. BLH

Fløjtende ligeglad: Ung mand uden kortkørt drøner rundt i bil

25-årig mandlig bilist har nu en hel hånd af domme for at have kørt bil uden at have erhvervet kørekort. Sidste gange stoppede politiet ham i Kokkedal

En... to... tre... fire og nu femte gang. En 25-årig mand lader sig tilsyneladende ikke påvirke af, at han ikke har erhvervet noget kørekort, før han sætter sig bag rattet på en bil.

Heller ikke da han en aften i marts sidste år blev stoppet af politiet på Fredensborg Kongevej ved Kokkedal i sin kærestes bil. Derimod blev han - og for femte gang - trukket i retten for at samme forseelelse.


 
Sidst rettet 26/4-2016