Nutids-r, arkiv 2007
Fra Janne Hvilsted, 12/9-2007
Jeg faldt over denne internetside [linket er dødt nu], som har til hensigt at undersøge vands kredsløb.
Linket henviser til en tekstfil (Vands kredsloeb.doc) som man kan hente.
Vi taler om undervisning på gymnasieniveau!
"Du skal lærer" og "når det regne" er flere gange forekommende.
Jeg fandt også "tilsadt".
Fra Jacob Sørensen, 2/9-2007
Hermed et skrækeksempel. Taget fra Torbjørn Skoglunds bil.Fra Jens Rex Bræmhøj, 25/5-2007
Jeg tog det her billede ved en basketballbane, som tilhører en boligforening i Odense. Det er åbenbart en eneboer der bor i afdeling 11 - som er glad for basketball.
Flere af Fidusos medlemmer har bemærket en tendens til at forveksle nutid og navneform. Et par eksempler:
* Jeg skal prøve at forklarer det.
* Nu forklare jeg dig det lige.
Fejlen forekommer i verber hvor man ikke kan høre forskel på de to former; dvs. verber der i stammen ender på -r, f.eks.:
at køre - jeg kører
at bære - jeg bærer
at klare - jeg klarer
at lære - jeg lærer
at tømre - jeg tømrer
at mure - jeg murer
at hindre - jeg hindrer
Hvis verbets stamme derimod ender på andet end -r, opstår
denne fejl ikke:
at spille - jeg spiller
at kende - jeg kender
at ligge - jeg ligger
Man ser også en slags modsat tendens, i hvert fald i ordet at gøre, nemlig en nutidsform, der hedder han gører. Der er en tv-reklame, hvor de siger rengører.
Problemerne med gører ses mest i sammensætninger, eksempelvis
* Jeg færdiggører mit filologistudium til sommer.
Jeg er senere blevet gjort opmærksom på at problemet også ses ved andet end verber, f.eks. en lærer/lære. Man kunne tænke sig at det også vil kunne findes ved navneord der er dannet af andre af de her omtalte verber, men jeg har ikke modtaget eller selv registreret konkrete eksempler.
Hvis der ingen konsekvens er i en skribents brug af endelserne (hvilket er det normale), kan denne fejltype ikke karakteriseres som en stavefejl. Så skyldes den manglende sproglig bevidsthed.
Modalverberne:
jeg vil
jeg kan
jeg må
jeg skal
jeg bør
jeg tør (som ikke er helt så modalt som de andre)
Deponente verber:
Det er verber med passiv form, men aktiv betydning. F.eks. betyder "jeg synes"
at jeg mener noget. Modsat betyder "Bilen synes"
at den motorsagkyndige syner bilen.
Disse verber kan deles i tre grupper.
Verber uden en aktiv form:
blues
dages
enes
floves
forældes
færdes
gantes
grønnes
kives
kløjes
knoppes
lykkes
længes - Dagene længes.
længes - Jeg længes efter de korte dage.
løves
mundhugges
næbbes
nøjes
rygtes
ræddes
strenges - Vinteren strenges.
times
toppes
tottes
trives
tvistes
tykkes
vredes
væmmes
Aktiv | Passiv |
---|---|
Han skylder mig en tier. | Det skyldes varmen. |
Han syner huset. | Det synes jeg ikke om. |
Hun slår mig. | Ungerne slås ofte. |
Verbet har en aktiv form med samme betydning:
findes
græmmes
kriges
kævles
mindes
mødes
skændes
slås
trættes
Jens Brix Christiansen havde en god kommentar:
Man burde også prøve at holde de danske deponente verber op mod de svenske. Jeg har desværre ikke lige stunder til at gennemføre det forslag lige nu, men jeg har indtryk af at det er ret tilfældigt at et verbum er gået hen og blevet deponent. Her er standardeksemplerne på afvigelser, men der er mange flere:
jeg håber - jag hoppas
jeg længes - jag längtar
Andre verber der ikke tilføjer r i nutid:
jeg er
jeg gør
jeg ved
Jeg har er specielt. R'et er ikke del af selve stammen.
Derimod fremkommer formen af en sammentrækning:
at have - jeg haver => jeg har.