Warning: Undefined array key "m" in /home/www/fiduso.dk/arkiv_2007/index_2007.php on line 11
Fiduso: Diverse fejl, arkiv 2007

Fra Susanne Hedelund, 13/12-2007:

Fra Ekstra bladet idag:

Den unge læge sidder nu på anklagebænken, tiltalt for legemsbeskadigelse. Anklageren kræver ham fængslet i 60 dage for sin uheldige behandling af den sagesløse kvinde. Det er endnu uvist, hvor dommen falder.

Meget spændende hvor på kroppen eller i landet lægen bliver ramt af dommen ...?

Senere skrev Peter Bay til mig:

Susanne Hedelund er faldet over, at der står "hvor" i stedet for "hvornår", og det har hun jo ret i. Det springer imidlertid også i øjnene på mig, at der er rodet rundt i "hans" og "sin". I det andet punktum står der faktisk, at anklageren har behandlet en sagesløs kvinde uheldigt og nu forsøger at hænge en (sagesløs) ung læge op på miseren.


Fra Henrik Werdelin, 3/12-2007:

Jeg faldt over en annonce på [navngivet bilklubs] hjemmeside:

Normalt ville vi ikke optage fejl fra den slags annoncer. Det er ikke professionelle sprogfolk der har skrevet dem. Denne her bringer vi dog fordi den er skæg. BLH

Annonce:
109" ex militær kørt 54000km uden motor og gearkasse. Rammen er meget sund ligeså er resten af bilen. Der medfølger 5hl 2,25d motor og gearkasse til renovering Flere billeder på [et link]. Pris: 10000.00


Fra Erik B. Madsen, 28/11-2007:

Fra AVISEN.DK

For selvom Estonias skæbne allerede tidligt i forløbet var besejlet, burde skibet have holdt sig flydende i længere tid.

Er hans ordbog mon forseglet eller sejlet bort?


Fra Martin Bak, 27/11-2007:

Vi vidste jo godt, at det er en risikabel sag at være indlagt. Denne unge mand slap dog med skrækken:

Den 25-årige mand fra Nexø, der i går aftes blev stukket ned, er sendt hjem fra skadestuen efter endt behandling, og er dermed uden for livsfare.

Fra http://www.tv2bornholm.dk


Fra Janne Hvilsted-Carlsen, 13/11-2007:

Jeg sender dig en overskrift fra www.politiken.dk i dag.

Skurmishandling


Fra Steen Mørcholdt, 11/11-2007:

Statens websider burde være fejlfri, men hvad må mit øje skue? Statens Arkivers www.arkivalieronline.dk bragte følgende meddelelse til brugerne den 9/11:

Der foretages el-arbejde i Rigsarkivet fra fredag 9/11-2007 kl. 16:00 til mandag 12/11-2007 kl. 8:00. Der opsættes nødstrømforsyning, men der kan komme periotiske driftsforstyrelse.


Fra Torben S. Jensen, 10/11-2007:

Indslag i TV2-nyhederne 9/11 kl. 19.

Arveste modstandere


Fra Torben S. Jensen, 4/11-2007:

Jeg så dette billede i en legetøjsreklame og undrede mig over at de kan fremstille en drage i skala 1:20. De har altså haft en rigtig drage at måle på?

Drage i 1:20

Billedteksten:

Flotte håndmalede figurer fra en svunden riddertid.
Skala: ca. 1:20. Se det store udvalg i butikken.


Fra Hans Børge Christiansen, 4/11-2007:

Selv om man ikke forventer, at vore politikere altid skal gå stille med dørene - behøvede hun nu også at larme så meget? Sakset fra forsiden af berlingske.dk den 03.11.07:

Den konservative formand Bendt Bendtsen stillede lørdag op til en debat med et hujende publikum mod Helle Thorning Schmidt, der larmede så taget var ved at lette i Odense Teater.


Fra Rune Sørensen, 28/10-2007:

Fra politiken.dk

Alle Dash-fly i Skandinavien er nu grounded og får hverken lov til at lette eller lande, før forbuddet ophæves.

På trods af det, så kommer de nok ned af sig selv.


Fra Jonas Nielsen, 10/10-2007:

Nå, men her er en anden jeg lige faldt over i bogen "Muhammed, Guds sidste sendebud". I afsnittet "beskrivelsen af profeten", står der:

Han havde et tykt skæg med bløde kinder.

Normalt sidder skæg på kinderne og ikke omvendt. Men der er selvfølgelig mange uforklarlige fænomener vedrørende Muhammed og deslige.


Fra Rune Sørensen, 9/10-2007:

Så er den gal med kasserne ... Igen. Fra Politiken:

De værnepligtige blev sendt af sted fra kassernen i Thisted klokken otte for at begynde gravearbejdet i Grusgraven klokken ti.


Fra Rune Sørensen, 26/9-2007:

Fra Politiken:

Kasserne i Bådsmandsstræde

(Fejlen gennemføres konsekvent i artiklen. BLH)


Fra Erik B. Madsen, 15/9-2007:

På www.sprog.aau.dk/vedrpc.html (Institut for sprog, kultur og æstetik) finder man [ikke længere!]:

Institut 12's pc'ere

Tænk, jeg troede retstavning både havde med sprog, kultur og æstetik at gøre.


Fra Åse Roswall, 12/9-2007:

Jeg vil gerne kvittere med et lille bidrag, som det endelig lykkedes mig at få taget et billede af for et par uger siden. Men skiltet har hængt der længe! Silvan på Gladsaxevej, Søborg, hvis nogen skulle få lyst til at kigge forbi.

Silvans returvarer


Fra Rune Sørensen, 7/9-2007:

Er dette en udvanding af DF's hidtidige politik? Fra Politiken i dag:

DF vil øge indvanding


Fra Arild Hald Kierkegaard, 3/9-2007:

Hvis BOPA eller andre modstandsgrupper havde fortsat med denne type 'terroristiske aktioner', er der ingen tvivl om, at besættelsesmagten ville have tydet til hårdere repressalier.

Fra Andreas Skov: "Sabotage. Da danskerne gik til aktiv modstand mod den tyske besættelse", 2006, s. 86.


Fra Henrik Mortensen, 23/8-2007:

Skolelever. Madvarer i slemt pillemisbrug? Sakset fra Urban 15.02.2007.

Skolelever


Fra Torben S. Jensen, 2/8-2007:

Dette er sakset fra nyhederne på DR P4 Regionalen.

Kraftværker

[...] Heldigvis er det sommer og selvom sommeren er kølig, så er forbruget forholdsvis lavt, og det giver muligheder til masser af de øvrige kræftværker på Sjælland og udlandet, som der kan leverer strøm til vores kunder, så det er ingen problem, siger han.


Fra Torben S. Jensen, 15/7-2007:

Kig lige på IBKAs hjemmeside - linket er [dødt nu].

På hjemmesiden var der en boks hvori der stod:

IBKA har specialiseret sig især inden for Højtrykspuling og Tørstofsugning.

Via højtryksrensning, fjerne vi enhver form for belægninger og urenhederfra overflader, produktelementer og produktions-enheder. Ved hjælp specialfremstillede værktøjer, renser vi alt lige fra skorstene og varmevekslere til olietanke og fabrikslokaler, ligesom vi fjerne vejstriber og udføre friktionsforbedringer.

For at kunne klare alle typer opgaver, operere IBKA med diverse højtryksanlæg der yder et arbejdstryk op til 2.500 bar og levere en vandmængde op til 250 liter pr. minut.

Så vidt det er muligt, afhængig af opgavens art og type, anvender vi spulerobotter for at maksimere sikkerheden i størst muligt omfang.

Ved hjælp af vores ADR-godkendte mammutsugere er vi i stand til, at opsuge de fleste former for våd- og tørstoffer og transportere dem væk. Dette være sig alt lige fra bygningsaffald til flydende kemiske produkter.

Udover diverse tastefejl og generelle problemer med endelserne på udsagnsordene, synes jeg især at deres tilbud om at pule med højtryk lyder spændende.

Jeg kender i øvrigt firmaet, og de er særdeles kompetente indenfor deres felt.


Fra Kalle Vestman, 13/7-2007:

Ærgerligt at telefonen virker ...

Det var overskriften på en mail, og da jeg fulgte det link der stod deri, fandt jeg følgende notits på hjemmesiden for autostumper.dk:

Vi beklager at telefonen virker


Fra Jens Vestergaard, 13/7-2007:

Vedlagte - sakset fra en reklame på nettet - taler vist for sig selv. Jeg får det til 4-5 rene fiduso'er (alt efter tællemetode) plus det løse ...

Kloak rense maskine

Kloak rense maskine

Ja, den er godt nok grov. BLH


Fra Thomas Gaardsø, 4/7-2007:

Vi ligger rør

Interessant slogan for et smedefirma ...

Her er en artikel der forklarer hvorfor jeg ikke synes at fejlen er særlig slem. BLH


Fra Erik B. Madsen, 11/6-2007:

På www.grundloven.dk står lige efter lovteksten:

Rettelser eller tilføgelser sendes til post [a] grundloven - dk.

Det må være danskkundskaberne der er føget til.


Fra Paul Hansen, 30/5-2007:

Sundhedsforebyggelse

Udklippet blev sendt til Politiken hvor det er sakset fra, med denne kommentar:

Politiken er som altid med på sproglige nydannelser ...

Dertil svarede bagsideredaktøren:

Ja, vi kan ikke have folk til at rende rundt og være sunde ...


Fra Tommy Kongste, 22/5-2007:

En sjov lille tekst:

Imidlertid ude af drift

Vi må håbe at problemet kun er midlertidigt. BLH


Fra Charlotte Løkke-Madsen, 21/5-2007:

Skilt set i fakta:

Anal og personvægt

Ganske pragtfuldt, ikke sandt?


Fra Nick Christensen, 17/5-2007:

Jeg var en tur i Tivoli den anden dag, og i en bod lige ved indgangen overfor Hovedbanegården, der er der vist en bodejer som uddeler en anden form for præmier. Det er 'gevister'.

Gevist hver gang


Fra Leif Koch Madsen, 7/5-2007:

Fra Fyn.dk:

Der ligger nogle fine vrag omkring Fyn lige fra gamle kuttere til både fra 2. verdenskrig. Bl.a. kan du i Lunkebugten lige syd for Fyn se mindst 3 tyske torpedobåde, som tyskerne selv sank de sidste dage af 2. verdenskrig, så de ikke faldt i de forkerte hænder.

Jeg fik et godt grin, da jeg for mit indre blik så dem synke (gennem svælget).


Fra Mikael Hasle, 11/4-2007:

Vedlagte skilt hører vist hjemme under diverse fejl - hvis det da er en fejl ... (en google-søgning giver intet resultat).

Frisørskilt

Og så kan jeg forøvrigt godt li' den med langt hår på to timer - den er sød, hvis man misforstår den.


Fra Emil S. Jacobsen, 28/3-2007:

Jeg fandt lige følgende tastefejl i Politiken i dag:

[Spørgsmål] Gør protesterne indtryk på dig?

Jeg studerer dem nøje, og jeg lytter til argumenter, men aldrig auktioner.

Hvorfor mon vi skal vide at Bertel Haarder aldrig lytter til auktioner?


Fra Wivian Turn Julsgaard, 21/3-2007:

Fra TV2's nyheder:

CO2-udledning skal ned i trafikken

Hm? Hvad skal trafikken bruge det til? O.k., jeg ved godt hvad de mener, men kunne de så ikke have skrevet det:

CO2-udledning i trafikken skal ned.


Fra Mette Jensen, 11/3-2007:

Fra DR-Trekanten:

En ung man kørte i nat ræs på en kirke­gård i Kolding i en stjålen sort Audi Avant. Den unge mand dukkede op, mens ejeren af bilen var ved at hjælpe en bekendt ind. Biltyven satte sig ind i bilen og stak af, oplyser vagthavende hos Sydøstjyllands Politi i Kolding til DR Trekanten.

Kort efter anmeldelsen hørte politiet fra borgere, der havde set en bil køre ræs på Sønder Kirkegård. Politiet fandt bilen forladt, siddende fast i et udkørt græsareal. Dækkene var kørt af, hvorefter den unge mand havde kørt på fælgene.

Jeg grinede specielt af det udkørte græsareal, men jeg kan også se for mig, hvordan biltyven kører væk med den bekendte halvvejs inde i bilen (men det er jo nok ikke ind i bilen, han bliver hjulpet).


Fra Lau Bjerno, 3/3-2007:

Siden september i fjor har min arbejdsgiver, Århus Sporveje søgt vejledere til de nye chauffører - instruktører, som det hed førhen. Det vidste jeg nu godt, for jeg er selv blevet spurgt om jeg ville, men jeg har først for ganske nylig set annoncen på Busselskabets hjemmeside:

Vejledning af nyantagne chauffører.

Busselskabet skal bruge erfarende chauffører til at vejlede nye chauffører.

Jamen det er da sikkert udmærket med nogle lydhøre og lærevillige vejledere (eventuelt kunne de nye ligefrem oplære hinanden?), men måske nogle erfarne chauffører alligevel var at foretrække!


Fra Bertel Lund Hansen, 2/3-2007:

Ifølge en reporter der var oppe på dupperne i TV2, var der en anklager der løb litterært fra det ene lokale til det næste mens han råbte til nogle betjente.

Senere supplerede Kristian Mikael de Freitas Olesen:

Allerede ved udtalelser som:

Huset er nu i politiets varetægt.

... kasteskyts som de unge havde forsamlet på taget ...

(gentaget flere gange) og

... som vi er bevidende om ...

tænkte jeg på hvor meget man kan forvente af sproglig sikkerhed hos journalister der rapporterer live.


Fra Steffen Kristiansen, 23/2-2007:

Da jeg læste nyheder på DR's tekst-tv, faldt jeg over denne lidt sære overskrift:

Frygter plantningsevne er i fare

Jeg har godt nok aldrig hørt om det ord, men kunne det monstro være folk med grønne fingre, der er i farezonen for at blive udryddet? Men efter at have læst nyheden, kunne jeg konkludere, at der var tale om den menneskelige forplantningsevne.


Fra Steffen Kristiansen, 18/2-2007:

Jeg faldt lige over denne overskrift på tekst-tv:

Sultne får brød ud af indhegning

Her kan man så spørge sig selv om, om det er nogle sultne mennesker, der får brød fra en indhegning, eller om det var nogle sultne får, der flygtede fra deres indhegning!

Der er andre regler for overskrifter end for normalsprog. De affattes ofte i en slags telegramstil, men denne her burde man nok have lavet om. BLH


Fra Finn Jensen, 17/2-2007:

Gad vide hvad for en fælde Karen Jespersen er gået i med sit skifte fra Socialdemokratiet til Venstre ... Eller er meningen at Socialdemokratiet var en fælde?

Ifølge en Gallup-måling foretaget for Berlingske Tidende vil blot en procent af de socialdemokratiske vælgere vil nemlig følge deres tidligere partifælde og mangeårige minister hen over midten,

Det er i hvert fald meget sjovere end at tro at det er en simpel stavefejl, hvor der skulle have stået "partifælle".


Fra Torben S. Jensen, 14/2-2007:

Jeg er ikke helt sikker på hvad der er galt her. Jeg synes at det retteligt burde hedde "forenet service", men det lyder egentligt også mærkeligt.

forenede_service

Næ, det er noget sært noget. Hvis det derimod havde været "Forenede servicefirmaer" eller lignende, ville det have passet. BLH


Fra Torben S. Jensen, 22/1-2007:

Under indkøb i Kvickly forleden, stødte jeg på dette produkt. Vi kan vel alle gætte hvad det er, men hvorfor dette nye fællesnordiske bogstav?

smör

Det minder mig om et afsnit af Simpsons, hvor en ny dansk supermarkedskæde blev præsenteret som SHØP!


Fra Nick Christensen, 18/1-2007:

På Nørrebrogade ligger en mobiltelefonbutik, og der er den godt nok slem. Prøv at se deres butiksrude. Jeg rystede på hovedet de første mange gange jeg gik forbi der.

World Telecom


Fra Dan Nielsen, 17/1-2007:

På vej gennem Århus i går, stødte jeg på et skilt ved en slags guldsmed. Det var simpelthen utroligt. Mere er der vist ikke at sige.

remielige_priser

Har man en ø eller to som mangler huller, ja så ved man hvor man skal henvende sig nu.


Fra Morten Abrahamsen, 16/1-2007:

Jeg faldt over den her, taget i screenshot for få minutter siden på dr.dk. Det er da noget sjusk for licenspengene - ordstillingen ligner i hvert fald noget man skulle tro var løgn!

Underlig ordstilling


 
Sidst rettet 25/4-2016.