Floskolariet, arkiv 2008
Fra Erik B. Madsen, 6/4-2008:
Her er lidt fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside.
Jeg citerer lige omtalte side i sin helhed. Den bliver måske (og forhåbentlig) skrevet om.
Vision, mission og værdier
Vision
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil være Erhvervslivets partner
Mission
Vi er kilden til bedre erhvervsvilkår. Vi skaber rum og flytter grænser for erhvervslivet med:
- Gode love
- Administrative lettelser
- Information om selskaber
Styrelsens værdisæt
Vores resultater gør en forskel
Jeg er funky, udfordrer vanetænkning og finder nye veje, der gør en forskel.
Vi viser handlekraft
Jeg udviser engagement, smitter andre med min begejstring og giver aldrig op.
Vi har fokus på kvalitet
Jeg er værdiskabende og sikrer med mit arbejde, at vi sammen skaber bedre erhvervsvilkår.
Vi lytter til alle og tænker på tværs
Jeg respekterer og lytter til andre og accepterer forskellighed. Jeg søger og deler viden og oplevelser - også uden for mit fagområde.
Vi skaber sammen en god arbejdsplads
Jeg udviser hjertetanke og spørger både til opgaven og til personen.
Er det kun mig der opfatter det som en gyselig gang tomgangspladder?
Nej, aldeles ikke. Jeg synes det var grelt og spurgte i sproggruppen. Her er de første svar:
Tom Wagner
Desværre er dette bræk symptomatisk for den slags spejderløftesnak.
Erik Olsen
Tomgangspladder er en lidt for overfladisk betegnelse for sidens indhold.
Herluf Holdt
Managementkursus. Ja, min første tanke var at
det ligner en uredigeret sammenskrivning af de
"brainstorm-flipovere", som grupperne på et
"Service-Managment-kursus" har slæbt med ind i plenum.
P.s. Det er særlig pinligt at en offentlig institution
udgiver sådan noget bras.
Anders Wegge Jakobsen
Den slags har det med at være mindre værd end den tid der er brugt på at skrive det. Min erfaring er at 100% af de virksomheder der har en mission, ville have været lige så godt stillet med at plukke en 5-6 forslag fra "Den store bog med 1000 floskler ingen kan være uenig i", og bruge den tid der var sat af til projektet, på noget mere fornuftigt.
Bertel Lund Hansen
Omhyggeligt sprog er ikke kun et spørgsmål om stavning og grammatik.
Fra Poul E. Jørgensen, 7/4-2008:
Professionshøjskolen University College Nordjylland definerer profession således:
En profession er en særlig slags erhverv, som det kræver en teoretisk og praktisk viden og erfaring at udøve. Det er derfor en forudsætning, at den professionelle har gennemgået en formaliseret uddannelse inden for professionen.
Begrebet profession er ikke statisk. Professioner udvikles hele tiden i den sociale, økonomiske og politiske sammenhæng, de indgår i. Derfor er der også stor forskel på, hvordan en profession opfattes og ser sig selv i dag sammenlignet med for 30-40 år siden.
Er det ikke imponerende? Jeg viste det til min blikkenslager, som ikke har gået på en professionshøjskole. Han tog hatten af i ærbødighed.
Fra Peter Brandt Nielsen, 8/11-2008:
Fra kataloget til efterårsudstillingen i Den Frie Udstillingsbygning i København:
574 Kunstnere har sendt næsten 3000 værker ind. Ingen af disse mange værker er blevet bedømt efter nogen traditionel procedure, men er, i en proces af kvalificeret vurdering, overvejelse og forhandling valgt fra, og kun for de allerbedste værkers vedkommende taget med på dette års udstilling.
Kunstnernes Efteraarsudstilling er ikke en kunstkonkurrence, og ingen udstillede værker er kommet med på bekostning af, at andre værker er blevet "stemt ud". Alle værker, som kan ses på dette års KE2008, er i sig selv de mest vedkommende, interessante, ja de bedste bud på tidens kunst.
Jeg synes, det er nogle imponerende selvmodsigelser, sådan nogle Kunstnere med stort k kan finde på.
Forskellen mellem det traditionelle og det nye defineres i indledningen:
Vi er her, lige nu og her, KE2008. Her er ikke længere som det var engang. Nej, og nu er helt anderledes, end det var før. Her og nu bliver mere og mere komplekst. Traditionen tro, sagde vi før i tiden, og med traditionen vidste vi, hvor vi var. Moderne kunst, ja endda eksperimenterende moderne kunst, var traditionelt set noget vi vidste hvad var, for det havde vi set før. Men med her og nu er det trygge gledet os af hænde, og vi er stadig mere fri af traditionernes bånd, blevet frisat fra dem så at sige. Alt det, vi traditionelt set plejer at gøre, skal nu overvejes, forhandles, vælges eller vælges fra.
Hverken kunstnere eller vi andre er holdt op med at henvise til traditionen, og det er en underlig påstand, at moderne kunst før var noget, der var set før og nu noget helt nyt, når det i parentes bemærket nok især er efterårsudstillingens ideer, der er set før. Men jeg ser hele teksten som et eksempel på en ordflom, som hersker vidt og bredt i kunstformidlingsmiljøet. Jeg er hverken kunstfremmed eller sprogpuritansk, men jeg forbavses lidt for ofte over udstillingstekster og værkforklaringer, der bruger så mange fremmedord eller så flyvske udtryk, at indholdet ikke kan bære. Sprog, der går på stylter.
