Skrællemænd, arkiv 2008
"Skrællemænd" er dk.kultur.sprogs egen betegnelse for en speciel slags fejl, en betegnelse som Fiduso tager til sig. Fejlen opstår når én hører et ord han ikke kender, men tror at forstå, og så bruger en stavemåde og/eller udtale der passer til den nye (og forkerte) tolkning. Vi har derfor valgt at kalde dem "skrællemænd" fordi det er en sådan 'nytolkning' af "skraldemand".
Vi begyndte med at stille nogle krav til en skrællemand, men har siden besluttet at opdele dem i fem grupper. Det gælder dog for dem alle at vi ikke tager børns misforståelser med. Det skal være voksnes fejl der begås i god tro, og det må ikke være til lejligheden konstruerede eksempler. De skal være hentet fra det virkelige liv.
I den første gruppe kræves det at det nye ord skal give god mening for en ukyndig, altså en mening der passer med det oprindelige begreb. "Skrællemand" er et sådant eksempel fordi en mand der tager sig af skræller er cirka det samme som en der tager sig af skrald. Den slags ord kalder vi "ægte skrællemænd".
I den anden gruppe kræves det desuden at det nye ord skal have samme betydning som det det erstatter. Et eksempel er "malpladseret" i stedet for "malplaceret". Den slags kaldes ensbetydende skrællemænd.
I den tredje gruppe kræves det kun at det nye ord skal give mening. Den behøver ikke have tilknytning til det oprindelige begreb. Et eksempel på det er "selvskab". Man kan ikke ud fra det ord udlede hvad det betyder.
Til den fjerde gruppe hører eksemplet hvis det kun er ét bogstav der er forkert og udtalen af de to ord er (næsten) ens. Da kan det være svært at afgøre om det er en stavefejl eller personen virkelig har tænkt på et alternativt ord.
Den sidste gruppe er ord der i dag er korrekte, men som var skrællemænd dengang de blev indført i sproget. I den gruppe vil vi ikke skelne mellem hvilken slags mening de giver. Det er så de autoriserede skrællemænd.
Så har vi indføjet en speciel gruppe med eksempler hvor det er udtalen der er afgørende. Det kan være at en forkert stavemåde udtales præcis som det rigtige ord (en højrystet samtale), eller det kan være at den korrekte stavning udtales på en forkert måde ("fastnet" udtalt som i "fastfood").
Hvis I kender ord eller udtryk der opfylder disse kriterier, vil vi gerne sætte dem på listen.
Inspirationen til dette her stammer fra den engelske sproggruppe alt.usage.english hvor man har dannet betegnelsen "eggcorn" for fejltypen. Det kan man læse mere om på engelsk.
De nyeste skrællemænd står øverst i hver sektion og er mærket på denne måde. Resten er nogenlunde sorteret alfabetisk efter nøgleordet (den rigtige version).
Ægte skrællemænd (erstatningen giver cirka samme mening) | |||
---|---|---|---|
en masse rådne kar | brodne | ||
kragetæer (om de kryds der sidder på rygningen af et stråtag) | kragetræer | ||
marinegeolog | maringeolog | ||
stillingen er nomineret til 30 timer pr. uge. | normeret | ||
En årgang troede jeg at ... | overgang | ||
påstulat | postulat | ||
En tredje mand pusher sin kamphund på betjentene. | pudser | ||
Alt hvad remme og tøjler kunne holde | remmer og tøj | ||
Skibet er sagtnet agterud. | sakket | ||
særværdighed | seværdighed | ||
tørretumler | tørretumbler | ||
en overdøvende larm | øredøvende | ||
Almindelige skrællemænd (giver ingen eller ringe mening) | |||
Kroer mister revanche på julefrokoster. | avance | ||
bismagsbolsjer | bismarcksklumper | ||
Det er også derfor jeg brugte situationstegn | citationstegn | ||
flamingoguitar | flamencoguitar | ||
forårssyge | fåresyge | ||
Emnet har været gennemtrasket. | gennemtærsket | ||
har en grublende appetit på livet | glubende | ||
ismageri | ismejeri | ||
konjunkturfræsning | konturfræsning | ||
mistillidskvotum | mistillidsvotum | ||
muldhvalp, mul(d)vap | muldvarp | ||
navsværte | narvsværte | ||
cykel med fast narv | nav | ||
popfugl | påfugl | ||
Lad være med at smæde mine rænker? | smede rænker | ||
psyrealistisk | surrealistisk | ||
En bad om noderne til "Otte stød". | Hun mente "Aases død" af Grieg. | ||
fik buk med racisme | fik bugt med | ||
Så går det koncept jo af fløjten. | Så går det koncept jo fløjten. | ||
forud opfattede mening | forudfattede mening | ||
en pryd for øjet | en fryd for øjet | ||
på hærens mark | på Herrens mark | ||
Indianer-Jones | Indiana Jones | ||
skyder ingen mål | skyr intet middel (se Metaformiks) | ||
Stavefejl eller skrællemand? | |||
Man bliver forvent med sådan noget. | forvænt | ||
grundlæggende | grundliggende | ||
noget var i gærde | gære | ||
fra eng. "hulahoop". "hoop" = "tøndebånd" | hulahopring | ||
Autoriserede skrællemænd | |||
---|---|---|---|
muldvarp | fra tysk "Maulwurf: mundkaster" | ||
sutterender | souterrains (drænrør) [slang] | ||