Warning: Undefined variable $merge in /home/www/fiduso.dk/arkiv_2009/skraellemaend_2009.inc on line 58

"Skrællemænd" er dk.kultur.sprogs egen betegnelse for en speciel slags fejl, en betegnelse som Fiduso tager til sig. Fejlen opstår når én hører et ord han ikke kender, men tror at forstå, og så bruger en stavemåde og/eller udtale der passer til den nye (og forkerte) tolkning. Vi har derfor valgt at kalde dem "skrællemænd" fordi det er en sådan 'nytolkning' af "skraldemand".

Vi begyndte med at stille nogle krav til en skrællemand, men har siden besluttet at opdele dem i fem grupper. Det gælder dog for dem alle at vi ikke tager børns misforståelser med. Det skal være voksnes fejl der begås i god tro, og det må ikke være til lejligheden konstruerede eksempler. De skal være hentet fra det virkelige liv.

I den første gruppe kræves det at det nye ord skal give god mening for en ukyndig, altså en mening der passer med det oprindelige begreb. "Skrællemand" er et sådant eksempel fordi en mand der tager sig af skræller er cirka det samme som en der tager sig af skrald. Den slags ord kalder vi "ægte skrællemænd".

I den anden gruppe kræves det desuden at det nye ord skal have samme betydning som det det erstatter. Et eksempel er "malpladseret" i stedet for "malplaceret". Den slags kaldes ensbetydende skrællemænd.

I den tredje gruppe kræves det kun at det nye ord skal give mening. Den behøver ikke have tilknytning til det oprindelige begreb. Et eksempel på det er "selvskab". Man kan ikke ud fra det ord udlede hvad det betyder.

Til den fjerde gruppe hører eksemplet hvis det kun er ét bogstav der er forkert og udtalen af de to ord er (næsten) ens. Da kan det være svært at afgøre om det er en stavefejl eller personen virkelig har tænkt på et alternativt ord.

Den sidste gruppe er ord der i dag er korrekte, men som var skrællemænd dengang de blev indført i sproget. I den gruppe vil vi ikke skelne mellem hvilken slags mening de giver. Det er så de autoriserede skrællemænd.

Så har vi indføjet en speciel gruppe med eksempler hvor det er udtalen der er afgørende. Det kan være at en forkert stavemåde udtales præcis som det rigtige ord (en højrystet samtale), eller det kan være at den korrekte stavning udtales på en forkert måde ("fastnet" udtalt som i "fastfood").

Hvis I kender ord eller udtryk der opfylder disse kriterier, vil vi gerne sætte dem på listen.

Inspirationen til dette her stammer fra den engelske sproggruppe alt.usage.english hvor man har dannet betegnelsen "eggcorn" for fejltypen. Det kan man læse mere om på engelsk.

De nyeste skrællemænd står øverst i hver sektion og er mærket på denne måde. Resten er nogenlunde sorteret alfabetisk efter nøgleordet (den rigtige version).

Ægte skrællemænd (erstatningen giver cirka samme mening)
SurManden blev også idømt en forvaltningsstraf på 30 dages ubetinget fængsel.Gladforvandlingsstraf
Surkøre om kampGladkap
SurI debatten stangede han ud efter sin modstanderGladlangede
SurDette fører uværgeligt til atGladuvægerligt
SurvandsmægteGladvansmægte
SurvaretegnGladvartegn
Surpæn og vedligeholdtGladvelholdt
Survidtragende konsekvenserGladvidtrækkende
 
Ensbetydende skrællemænd
SurarmbrystGladarmbrøst
SurIkke for at tæske langhalmGladtærske
 
Almindelige skrællemænd (giver ingen eller ringe mening)
SurarbejdsskiverneGladarbejdsgiverne
Surgrim som arvesølvetGladarvesynden
Suret regimes blodbesultede jernnæveGladblodbesudlede
SurboligkaretGladboligkarré
Surfalde i stimeGladfalde i svime
Surlangt som længeGladlangt om længe
SurMørkglødende mennesker er bare smukkere.Gladmørklødede
Surskalte og vralteGladskalte og valte
Surride på flere hesteGladspille
SurJeg har været så ubetingsom at købe et tvGladubetænksom
SurPersonalet var hjælpsomme og lunefulde så man følte sig godt tilpas.Gladhjælpsomme og fulde af lune
Surråbe kraftigt geværGladråbe vagt i gevær
 
Udtaleskrællemænd (alle slags)
SurHan ville fore-vige sin datter ved at tage et foto.Gladfor-e-vige (med stød på e. Afledt af "evig")
 
Stavefejl eller skrællemand?
Suruden at forgøgleGladforegøgle
SurHan var luren på sagen.Gladloren
Surfå lovet af dronningens sarkofagGladlåget
SurtvangsaktionerGladtvangsauktioner
 

Warning: Undefined array key 2 in /home/www/fiduso.dk/include/skraellefunktioner.inc.php on line 64

Warning: Undefined array key 2 in /home/www/fiduso.dk/include/skraellefunktioner.inc.php on line 64

Warning: Undefined array key 2 in /home/www/fiduso.dk/include/skraellefunktioner.inc.php on line 64

Warning: Undefined array key 2 in /home/www/fiduso.dk/include/skraellefunktioner.inc.php on line 64

Warning: Undefined array key 2 in /home/www/fiduso.dk/include/skraellefunktioner.inc.php on line 64

Warning: Undefined array key 2 in /home/www/fiduso.dk/include/skraellefunktioner.inc.php on line 64

Warning: Undefined array key 2 in /home/www/fiduso.dk/include/skraellefunktioner.inc.php on line 64

Warning: Undefined array key 2 in /home/www/fiduso.dk/include/skraellefunktioner.inc.php on line 64
Autoriserede skrællemænd
armbrøst lat. arcu-ballista => ty. armborst (skrællemand) => armbyrst/armbørst (og flere andre) => armbryst/armbrøst
hybenkradser kommer fra navnet Hippokrates (græker der grundlagde lægekunsten)
rygrad ty. Rücken+Grat => Rückgrat => ryggrat => rygrad (jf. benrad). En grat er en skarp kant.
syndflod Biblen på latin har i 1. Mosebog "aquæ diluvii" som Luther oversatte til "Sintflut" (altoversvømmende flod") => "Sündflut" => "syndflod"
tærskeværk Æde som en tærsker (en mand der tærsker korn) => æde som et tærskeværk
ugler i mosen kommer af "ulve i mosen". I nogle dialekter var "uller" flertalsformen af "ulve".
ugleset tidligere: "set af ulve" som mentes at have onde øjne.
ørefigen ty. Ohrfeige (ørefejer) => ørefigen
 
 
Sidst rettet 25/4-2016