Fra Peter Brandt Nielsen, 8/11-2008:

Fra kataloget til efterårsudstillingen i Den Frie Udstillingsbygning i København:

574 Kunstnere har sendt næsten 3000 værker ind. Ingen af disse mange værker er blevet bedømt efter nogen traditionel procedure, men er, i en proces af kvalificeret vurdering, overvejelse og forhandling valgt fra, og kun for de allerbedste værkers vedkommende taget med på dette års udstilling.

Kunstnernes Efteraarsudstilling er ikke en kunstkonkurrence, og ingen udstillede værker er kommet med på bekostning af, at andre værker er blevet "stemt ud". Alle værker, som kan ses på dette års KE2008, er i sig selv de mest vedkommende, interessante, ja de bedste bud på tidens kunst.

Jeg synes, det er nogle imponerende selvmodsigelser, sådan nogle Kunstnere med stort k kan finde på.

Forskellen mellem det traditionelle og det nye defineres i indledningen:

Vi er her, lige nu og her, KE2008. Her er ikke længere som det var engang. Nej, og nu er helt anderledes, end det var før. Her og nu bliver mere og mere komplekst. Traditionen tro, sagde vi før i tiden, og med traditionen vidste vi, hvor vi var. Moderne kunst, ja endda eksperimenterende moderne kunst, var traditionelt set noget vi vidste hvad var, for det havde vi set før. Men med her og nu er det trygge gledet os af hænde, og vi er stadig mere fri af traditionernes bånd, blevet frisat fra dem så at sige. Alt det, vi traditionelt set plejer at gøre, skal nu overvejes, forhandles, vælges eller vælges fra.

Hverken kunstnere eller vi andre er holdt op med at henvise til traditionen, og det er en underlig påstand, at moderne kunst før var noget, der var set før og nu noget helt nyt, når det i parentes bemærket nok især er efterårsudstillingens ideer, der er set før. Men jeg ser hele teksten som et eksempel på en ordflom, som hersker vidt og bredt i kunstformidlingsmiljøet. Jeg er hverken kunstfremmed eller sprogpuritansk, men jeg forbavses lidt for ofte over udstillingstekster og værkforklaringer, der bruger så mange fremmedord eller så flyvske udtryk, at indholdet ikke kan bære. Sprog, der går på stylter.

---