... paa, naar man enten læser drævende og udtrykker alle Ord og Stavelser med eens Tone; eller man jager en Hob ud i eet Aandedræt, ligeledes eenstonet, og holder op endog midt i et Ord, for at drage Aanden.

F. Ex.   I= Be= gyn= del= sen= skab= de= Gud= Him= me= len= og= Jor= den= Og= Jor= den= var= ø= de= og= tom= og= der= var= mørkt= o= ven= o= ver= Af= grun= den.   Eller:   Ibe= gyndelsenskab= degud= himme= lenog= Jorden= OgJor= denvar= øde= ogtom o.s.v.   Eller og:   Ibegyndelsenskabdegudhimmelenogjor= denogjordenvarødeogtomog= o.s.v.

Hvorledes kan man lære at læse ret ?

Naar man lærer at stave ret: saa man ikke under Læsningen enten skal stave sig frem, og derover læse drævende; eller skille Ordene galt ad, hvorved de faae en urigtig lyd i Udtalen: dernæst naar man lærer at kjende Afdelings=Tegnene og hvad de have at betyde, samt giver nøye Agt paa dem, for derved at give det, man læse, sit rette Eftertryk.

Hvorledes kan man skille Ordene galt ad ?

Naar man føyer saadanne Bogstaver til en Stavelse, som ikke tilkomme den, og derved vanskaber Ordets Udtale.
F.Ex. Du skal ikke va=nærre nog=et Mennesk=e.
    Eller naar man gjør to Stavelser af de Ord, som bør udtales i een.
F.Ex.   Han le=er ad dig, for du gaa=er i Sne=en.

Har man Regle at stave alle Ord efter i det Danske Sprog ?

Man har vel ikke almindelig fastsatte Regle at stave alle Ord efter, eller endnu nogen Dansk Sproglære til Brug i Skolerne; men alle

Stamme=Ord bør staves med saadanne Bogstaver, hvis Lyd kan udtrykke den gode og rette brugelige Udtale; og de Ord, som have sin Oprindelse af andre, bør i Stavningen rettes efter Stamme=Ordene.

F.Ex.   Sundhed bør staves med d i første Stavelse, for Stammeordet heder Sund (frisk) ikke sun. Iblandt bør og staves med d, for det kommer af blander, jeg havde bør staves med v og ikke f, for Stammeordet heder haver, ikke hafer o.s.v.

Efter hvilke Regle bør man stave og læse ?

Efter disse følgende, som dog ihenseende til visse Ord have deres Undtagelser.

  1) Saa mange Vocaler eller Diphtonger der findes i et Ord, saa mange Stavelser skal Ordet deles i, saasom Fa=der, Grø=de.

Det er derfor ikke rigtigt at skrive Træe, frie, (utvungen) graae, blaae, faae (et lidet Antal), Roe (hvile), Toe (et Par) o.d.l. med e i Enden. Kun i Tidordene, at frie, at faae, at toe, o.d.l. har dette e i Enden Sted, men bliver ikke hørt i Udtalen, og ansees kun som et Tidsords Kjendetegn. Ligeledes er urigtigt at skrive: Min Tiener kiendes igien paa Kiolen.

  2) To forskellige Vocaler, som staae tæt hos hinanden i et Ord, deles hver til sin Stavelse, saasom Flu=er, Fi=en=de.

Men to eens Vocaler deles ikke gjerne for den drævende Udtales Skyld, undtagen: aa i Navnene Ba=al, Isa=ak; ellers ansees aa, som en Diphtong, igaar (?), Aabenbar o.a. Samt: ee i tre=enig, be=ediger, o.a.fl.