Der er flere personer der har undret sig over diverse forsider og titler på danske bøger. Eksempler derpå har også været drøftet i dk.kultur.sprog ved flere lejligheder. Mogens Meier Christensen skrev f.eks (udpluk fra to mails):

Det må skyldes imødekommenhed overfor de fremmede iblandt os at Gyldendal udgiver en fremmed ordbog. Eller mon bogen føler sig fremmedgjort?

Fremmedordbog

Efter lige at have sendt Gyldendals Fremmed ordbog, fik min kæreste og jeg kig på en masse undervisningslitteratur med samme kendetegn. Billeder er vedhæftet.

Munksgaards fremmedordbog

Tegn tekst tolk

Filosofi

Jeg synes det er ret morsomt at disse "lære bøger" ikke har korrekt sprog på forsiderne! Generelt har jeg indtryk af at omslagsdesignere enten ikke kender retskrivningsreglerne eller ser det som en kunst at bryde dem! Imidlertid er det ikke et nyt fænomen, som det fremgår af det sidste virkeligt grelle eksempel: "Nu dansk ord bog" (Politikens forlag) anno 1964!

Nudansk Ordbog


Senere fik jeg sendende dette eksempel fra en anden kilde:

Salmebogen

Og endnu senere fandt jeg forsiden. Den nye udgave har et farvet omslag, men titlen står på samme måde:

Den danske salmebog


Min kommentar

Fænomenet er meget ældre. Jeg er selv i besiddelse af Salmonsens Konversationsleksikon fra ca. 1920. På bogryggen står der:

Salmonsen, bogryg

og det samme står der på titelbladene:

Salmonsen, titel 1

Salmonsen, titel 2

De to scanninger er lavet i hele sidens bredde. På bogryggen er pladsen trang, men på titelbladet kunne man have valgt en mindre skrifttype der gav plads til hele ordet.

Jeg tror ikke at det er et udtryk for uvidenhed eller sjusk. Det er et resultat af at bogens omslag i højere grad fungerer som et billedligt end et sprogligt udtryk. Desuden spiller det ind at opsplitningen kan have en overraskende, og dermed både interessevækkende og salgsfremmende, effekt. Bemærk f.eks. "FILO SOFI" og "NU DANSK ORD BOG", men også Munksgaards Fremmedordbog udnytter opdelingen. At man ikke sætter sætningstegn i overskriften er vel heller ikke så underligt ud fra samme betragtning. Det gør ikke noget at en titel skal læses to gange hvor et komma f.eks. ellers kunne gøre den utvetydig (TEGN TEKST OG TOLKNING).

Sprogbog

Derimod bemærker jeg at Dansk Ordbog for Folket fra 1914 ikke splitter nogen ord i titlen. De er nu heller ikke så lange.

BLH

Emnet blev vendt i dk.kultur.sprog. Der var syv der ytrede sig hvoraf to ikke brød sig om ordsplitningen i titlerne. Bo Hansen skrev et godt indlæg med afsæt fra bl.a. følgende sætning:

Dog bliver de færreste overraskede over en opsplitning [med mindre de er Fidusomedlemmer].

Fidusoistiske fundamentalister måske. Men skær nu ikke alle over en kam. Vi, der tilhører folkebevægelsens pragmatiske fløj, har fuld forståelse for, at der findes typografisk/æstetiske konventioner og hensyn, der i visse tilfælde kan overtrumfe golde, retskrivningsmæssige konventioner.

Det, der skal bekæmpes, er den bevidstløse og ubehjælpsomme ordopsplitning -- ikke den velovervejede og velbegrundede.

 

 
Sidst rettet 26/4-2016.