Det er typisk de ord som vi har det med at sige hurtigt efter hinanden, der er problemer med.
For resten er blevet fjernet fra listen fordi "forresten" blev korrekt med RO2001.
"Ifølge" kræver ekstra opmærksomhed. Ifølge sprogiagttagere laver en del folk fejl ved at skrive "i følge".
På den anden side kan man gå i følge hvis man er mange nok. Men det første er et biord,
det andet er et forholdsord og et navneord.
De følgende ord, og mange andre, er også drilagtige. Enten er de biord og skal skrives i ét ord, eller også er det et biord
plus et forholdsord med en styrelse. Så skal de skrives i to ord.
indeni | Kagen var brun indeni. |
| Kagen var brun indeni fordi der var kakao i dejen. |
inden i | Han lagde æsken inden i kassen. |
|
indimellem | Hun kom for sent indimellem. |
| Hun kom for sent indimellem selv om hendes mor vækkede hende tidligt. |
ind imellem | Hun lagde spegepølseskiven ind imellem to rundtenommer. |
Fra Steen Jarbøel, 30/7-2001:
Sådan stavemåde af "at vide" har jeg ikke set før.
Jeg får afvide, at der ikke er ledig kobber på min adresse så de kan
ikke flytte min forbindelse.
Jeg har fundet sætningen i en nyhedsgruppe på Internettet.
Findes der andre lignende eksempler?
Jeg havde aldrig set det før, men ved en søgning på GoogleDeja fandt jeg
ikke mindre end 272 indlæg med "afvide" - alle brugt i betydningen "at vide".
Der findes i øvrigt et gammelt verbum, "afvide", som vi har en rest af i "uafvidende".
Det betyder stort set det samme som "vide". BLH
|
|
|