FIDUSO - Folkefronten af Intelligente Danskere til Udvikling af Sproglig Omhu  
  Splittede ord, arkiv 2003  
 
 
Arkivforside 2003
Skrækeksempler
Splittede ord
Sammenskrevne ord
Apostroffer
Diverse fejl
Meninger om sprog
Bogtitler
 
En glædelig meddelelse
Fidusos aner
Godt ord igen
Nutids-r
Vedtægter
Historie
Medlemsstatistik
 
Forside

Fra Torben Okholm, 9/12-2003:

Jeg så i går i den lokale Kvickly (i sig selv et sprogligt misfoster) at der var tilbud på en

rund sav


Fra Kim Vibæk, 21/11-2003:

Jeg var netop i færd med at søge efter brochurer på ArSiMa's hjemmeside, da jeg så dens overskrift - og da tænkte jeg straks på Fiduso.

ArSiMa er, som de fleste ved, en sammentrækning af de to første bogstaver i hvert af ordene Arbejds, Sikkerhed og Materiel, men burde overskriften ikke rettelig hedde 'Arbejdssikkerhedsmateriel' i stedet for 'Arbejds Sikkerheds Materiel'...?

Jo!


Fra Kim Sleiborg, 5/11-2003:

Enkelte bagere er tilsyneladende villige til at gå enddog meget langt for en øget omsætningen.

Oldemor boller

Fra Anne Lindholt Ottosen, 14/10-2003:

Følgende skilt er at se på Skejby Sygehus:

svangre afdeling

Man fristes til at spørge, om bureaukrati avler bureaukrati?

Ja, det lyder uheldssvangert.


Fra Allan Vebel, 25/9-2003:

Jeg kunne ikke lade være med at tage dette billede da jeg kom forbi nybyggeriet på Svendborg Sygehus:

Vende og vige plads

Bindestregen har nok måttet vige pladsen. BLH


Fra Thomas Maribo, 18/9-2003:

Så et dejligt skilt hos bageren:

4 Rund Stykker 10 kr


Fra Tim Rørstrøm, 8/9-2003:

Endnu et grelt eksempel på forkert orddeling er dukket op i den danske forretningsverden: "Ballerup Centret". Centrets fejlagtige orddeling kan bl.a. ses på centrets hjemmeside. "Synderen" er naturligvis underrettet om sin brøde med anmodning om en rettelse af navnet.


Fra Bertel Lund Hansen, 20/8-2003:

Det var naturligvis umuligt at afholde en Obese uden at finde et splittet ord:

Ejendoms Mægler Centret


Fra Arne Skriver, 30/6-2003:

Jeg var lige inde for at bestille mig en digital signatur ved TDC. I vejledningen fandt jeg vedlagte:

Certifikat installation


Fra Mogens Jørgensen, 18/6-2003:

Når man passerer Tranbjerg ad Landevejen (officielt vejnavn - ej fejl :-)) syd for Århus, kan man se dette forholdsvis nye skilt.

CenterSyd

Helt indlysende fejl er naturligvis "specialbutikker" i to ord - og med stort - men derudover er det ikke lokalcentret, der hedder som anført, men det tilknyttede plejehjem - som i øvrigt officielt staver sit navn i ét ord - altså "Tranbjergvænge".
Jeg har henvendt mig til Centerforeningen.

Svend Bank Andreasen skrev imidlertid den 3/9-2003:

På Fiduso-hjemmesiden er der under menupunktet "Splittede ord" et indlæg fra Mogens Jørgensen om skiltningen ved Center Syd I Tranbjerg syd for Århus.

Han skriver bl.a. at det ikke er lokalcentret der hedder Tranbjergvænge men derimod plejehjemmet. Men der tager han fejl. Det lokale butikscenter hedder Center Syd, men det er ikke det samme som det lokale Lokalcenter.

De fleste plejehjem i Århus Kommune er og hedder nemlig Lokalcenter. I Beder, hvor jeg bor, hedder det lokale plejehjem således Lokalcenter Eskegården. Årsagen er vist nok, at plejehjemmene ikke kun er bolig for de svageste ældre i området men også lokalt aktivitets- og behandlingscenter for "hjemmeboende" pensionister m.fl.

Ifølge kommunens hjemmeside hedder lokalcentret i Tranbjerg i øvrigt blot Lokalcenter Tranbjerg uden vænge. Om centret selv er af en anden mening, ved jeg ikke.


Fra Jacob Riff, 22/5-2003:

Her er en e-mail, jeg har modtaget fra et firma. Dette er ikke den værste de har sendt, men jeg har slettet de andre.

(Jeg har klippet lidt fra mailen. BLH)

Subject: Udsalg hos www.rmprodukt.dk 15%
From: "RM-Produkt" <postmaster@rmprodukt.dk>

www.rmprodukt.dk holder udsalg på alle sidens vare til og med Lørdag den 24/05/2003 og giver derfor hele 15% rabat på alle sidens varer.

Vi har stadig en hel del kvalitets vare på siden, Bl.a. Versace jeans Giorgio Armani læder og Ruskinds jakker i høj kvalitet, og meget mere.


Fra Jan Normann Nielsen, 14/5-2003:

Jeg har lige gennemset min digitale billedsamling, og jeg faldt over tre billeder, hvoraf i hvert fald de to burde have interesse for FIDUSO. Det andet, jeg havde, var mest tåbelige stavefejl...

Billede nr. 2: Taget foran en spillehal på Fisketorvet, København. Klassisk med to fejl i ét ord. I øvrigt virker deres åbningstider også mere som datoer end som timetal...

Åbning's tider


Fra Gregers Petersen, 11/5-2003:

Til min store skuffelse fandt jeg i dag følgende fejl på Råd & Dåds hjemmeside: I menuen ses en lille knap "FORÅRS TILBUD," hvor man kan skimte, at ordet er delt, hvor det (efter min overbevisning) ikke burde være det. Hvis man klikker på førnævnte knap, bliver anelsen bekræftet, når overskriften "FORÅRS TILBUD" toner frem.

Forås tilbud

Jeg har taget kontakt til Råd & Dåd.

(Og det gav pote allerede dagen efter. Se Godt ord igen. BLH)


Fra Anders Nielstrup, 29/4-2003:

På http://www.flugger.dk/ faldt jeg over følgende til samlingen:

Flügger farver kæden


Fra Lasse Lundby, 10/4-2003:

Jeg fandt i morges en nyhed om, at udenrigsministeriet er ved at starte en pendant til den danske flåde:

Udenrigsministeriet har inden for det seneste år sat 10 diplomater på dansk vand.

Det nævnes dog ikke, hvad diplomaterne sejler i ...


Fra Kim Garsdal Nielsen, 30/3-2003:

I Jyllandspostens københavnstillæg i går d. 29. marts 2003 var der følgende indlæg om tennisklubben på Amager:

Kløvermarken dømt "out"

Kultur- og fritidsklubben har igen udskudt tennisklubbens ansøgning om støtte til at bygge en indendørs hal

Det kan man nu som medlem af Fiduso sagtens forstå. Det synes jo ganske overflødigt at bygge en hal indendøre, da det jo kræver en endnu større hal til at bygge den i. Dette ville gavne tennisklubben meget mere, hvis man byggede en indendørshal til indendørstennis udendøre.

Jo, men var det ikke meget nemmere bare at bygge en hal? Jeg mener, hvad skulle en udendørshal være for en karl? BLH


Fra Villum Sejersen, 20/3-2003:

Næsten hver dag i tre år har jeg kørt forbi "Snedker Værksted", Højby Sj. i Odsherred.

Snedker Værksted

Fra Michael Johansen, 18/3-2003:

Set hos TV3:

Niels Frids film anmeldelser.

Men ser man i tv-programmet, så hedder udsendelsen pludselig:

Frid's

På samme side kan man bl.a. finde: Afsnit information.

Obese! Suk!


Fra Lasse Lundby, 26/2-2003:

Jeg medsender lige det nyeste skud på stammen - taget af mit fædrene ophav på en gåtur gennem Fredensborg.

Back Gammon


Fra Lasse Lundby, 23/2-2003:

På www.berlingske.dk <http://www.berlingske.dk/> står der i dag på forsiden:

Lykke landet

Lykken er hverken gods eller guld. Men hvad er det så, der gør os så pokkers lykkelige? Mange forsøger at begå selvmord, og mange klager over stress. Alligevel topper danskerne gang på gang i internationale sammenligninger på noget så luftigt som lykke og tilfredshed med livet.

Spørgsmålet er, hvilken lufthavn, Lykke er landet i ...!


Fra Niels Danielsen, 9/2-2003:

Skilt ved indkørsel til landbrugsejendom et sted i Odsherred:

Pige cykler - 300 kr.

Desværre havde jeg ikke tid til at overvære forestillingen, men hun har givetvis været dygtig, især til den pris.


Fra Lisbeth Vium Mikkelsen, 15/1-2003:

Her er en fejl, som gentagne gange optrådte i overskriften i danske biografers annoncer umiddelbart efter de sidste oscaruddelinger:

OSCAR VINDER!

(...herefter en præsentation af filmen...)


Fra Kasper Okkels, 4/1-2003:

Har fulgt med i FIDUSO igennem længere tid, men har ikke indsendt noget de sidste par år. Her er dog et dejligt eksempel på, hvordan opsplitning af ord giver en helt anden mening. Det er taget fra statsbibliotektes hjemmeside, og her er der åbenbart ingen forskel på at nulstille - og ikke at have stil!

[_________]  [Søg] [Nul Stil]

(Billedet er forkortet af red.)


 
     
 
Sidst rettet 25/4-2016.