En mangeårig Fidusofan, Anders Nielsen, har sendt en mail om en artikel på dr.dk fra den 12/9. Han skrev:
Jeg fandt nedenstående afsnit på dr.dk. Sidste sætning har en interessant komposition, hvor de dog har tænkt over brug af komma. Måske redder de sætningen, men jeg havde nok overvejet en re-komposition.
Efter episoden blev tyrene fjernet fra køerne, og fire af tyrene blev skudt for at undgå gentagelser. Østjyllands Politi har fået tilset koen, der blev bedækket, af en dyrlæge. Koen havde efterfølgende ingen skader.
Det hedder ikke "Det er gået viralt". Det hedder "Det er gået i rundhyl".
Fiduso er værende træt af det omsiggribende misbrug af ordet "værende" som er værende på stærk fremmarch. Det er værende så godt som umuligt at opleve en nettekst eller et tv-interview hvor ordet ikke er værende forkommende. Ud over at ordet er værende helt overflødigt, er det også gørende sproget tungt.
Jeg troede ikke at det kunne blive ret meget værre end det misbrug som jeg beskrev ovenfor. Det kunne det! I forbindelse med en diskussion der handlede om et manglende t i korte tillægsformer af mådesverberne ("måtte", "kunne", "skulle", "ville") googlede jeg følgende resultater:
| Udtryk | Træffere |
|---|---|
| har ikke ville | 2'080'000 |
| har ikke villet | 185'000 |
| har ikke måtte | 553'000 |
| har ikke måttet | 9'210 |
| har ikke kunne | 11'600'000 |
| har ikke kunnet | 410'000 |
| har ikke skullet | 1'110'000 |
| har ikke skullet | 14'800 |
Lad os tage konsekvensen med det samme (med "måtte" som eksempel).
Fra nu af skal det kun hedde "måtte" uanset person og tid:
at måtte, jeg måtte, jeg måtte, jeg har måtte
Det er meget nemmere på den måde.
Det jeg nu vil skrive om, er endnu et fænomen som udvider sproget
med overflødige udtryk. Det som man kan kende det på, er at det indledes
med "Det som" efterfulgt af en overflødig forklaring hvor det som man
kan erstatte det med, er kortere og nemmere at forstå hvis man nemlig
i stedet bare siger det man vil udtrykke.
Det som udtryksformen bevirker, er at man beholder fokus og spilder
andres tid. Det som man kan bebrejde professionelle sprogbrugere, er
at de ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på hvordan de formulerer sig.
Det som jeg håber at få ud af denne notits er naturligvis det samme
som Fiduso altid håber: at mange flere vil gøre sig umage
med deres og vores sprog.
Der har bredt sig en uskik i danske tekster. Mange ord som er sammensatte, og som rettelig burde skrives i ét ord, bliver skrevet i to eller flere. Det er nok en medvirkende årsag at ikke alle stavekontroller håndterer sammensatte ord korrekt. Det bliver ikke bedre af at man som dansker ser flere og flere engelske tekster (hvilket i sig selv er fint nok), for engelske ord skal meget sjældent skrives sammen.
Gør det nu egentlig så meget med den særskrivning? Døm selv!
De skrev på deres hjemmeside:
De siste åra har en helt ny måte å mishandle det norske språket på blitt mer og mer vanlig, nemlig orddeling. Ord som langpils blir til lang pils, lammekoteletter blir til lamme koteletter og hoppetau blir til hoppe tau. Vi i AMO mener slik språkvandalisme lett kan føre til misforståelser, og bør bekjempes med alle lovlige midler.
Desværre er hjemmesiden nu taget ned.
Nu er der også kommet en tysk side om splittede ord. "Deppenleerzeichen" er en betegnelse for et mellemrum der splitter et sammensat ord. "Depp" betyder "tumpe" eller "dumrian", og "leerzeichen" betyder "mellemrum" (egl. "tomt tegn").
Det hedder "genfunden". Grundverbet er naturligvis "finde" som i kort
tillægsform - den der kan bruges som tillægsord - hedder "fundet".
Imidlertid findes der også en anden kort tillægsform. Det er nemlig tilladt
at brug n i stedet for t: "funden". Det ser man tit i gamle tekster, men
der er stadig mange udtryk hvor den form lever i bedste velgående, f.eks.
"en bunden opgave" hvor det betyder at opgaven er blevet én pålagt. "En
bundet opgave" lyder nærmest som en mappe med snor om. Hvis der nu er
mange opgaver, skal "bunden" bøjes i flertal, og der hedder det "bundne"
idet et e falder væk (mange bundne opgaver). Helt på samme måde hvis man
har fundet mange opgaver så er det fundne opgaver. Hvis man har fundet
dem igen, er de genfundne.
Der er ikke noget der hedder "genfundende".
Send os gerne materiale, hvis du falder over sproglige fejl. Det kan godt være afskrifter, men billeder er også velkomne. Filformatet er uvæsentligt, men JPG fylder mindst. Send dog helst kun uredigerede filer. Vi tilpasser dem selv.
Vi interesserer os primært for udbredte og meningsforstyrrende fejl. Trykfejl kan være ganske sjove, men de har næppe en langsigtet effekt på det danske skriftsprog.
Det er også vigtigt at vi får fat i materiale om Fiduso der har været bragt i medierne. Send scannede billeder i mail eller udklip med fodpost. Husk præcis kildeangivelse.
Bemærk også at Fiduso kun optager indlæg der er mærket med afsenderens fulde navn (i hvert fald mindst for- og efternavn).
Mail til Fidusos praktiske gris
Bertel Lund Hansen
Kolt Kirkevej 101
Kolt
8361 Hasselager
Tlf. (mobil): 61 70 32 41