Metaformiks, arkiv 2005

Fra Signe Vinther, 16/12-2005:

Hermed lidt sprogforvirring fra Jyllands-Postens netavis d.d.:

Samtidig går afhopperne en hård tid i møde i byrådene.

»Umiddelbart har de hoppet for at få mere magt og indflydelse. Men på den lange bane er det usmart, fordi de også internt vil miste troværdighed, som kan betyde, at de andre politikere vil være bange for at lave aftaler med dem,« siger Rasmus Jønsson til URBAN.

Jeg tror det skulle have været "i det lange løb", men man kan da aldrig vide ...


Fra Dennis Snitgaard, 8/11-2005:

For lidt siden fik jeg afreageret vedrørende brugen af ordet "ærgerlig", men sproglige fejl og fortalelser er undertiden også underholdende. Og med udgangspunkt i en kollegas fortalelse i en frokostpause

Set i baklygtens ulidelige klare lys...

googlede jeg lidt efter noget der ligner. De mest almindelige (og vel egentligt korrekte tålemåder) er nok disse:

Set i bagklogskabens lys

Set i bagklogskabens klare lys

Set i bagklogskabens udlidelige klare lys

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys

Set i bagklogskabens velsignede lys

Set i bagklogskabens behagelige lys

Set i bagklogskabens skær

Set i bagklogskabens klare skær

Men Mellemfolkeligt samvirke har begået en hybrid, hvor et bakspejl indgår, men dog stadig er meningsfuldt:

Set i bagklogskabens bakspejl

Sjovt nok er der også mange der lader sig blænde af lys i bakspejlet:

Set i bakspejlets klare lys

Og så er der faktisk nogen, der er meget tæt på den oprindelige fortalelse fra frokostpausen:

Set i baglygtens utroligt klare skær


Fra Allan Skjoelstrup Christensen, 8/11-2005:

En af mine kolleger:

Han er øretævernes holdemand.

Mon ikke han i virkeligheden står på øretævernes holdeplads?


Fra Allan Christensen, 4/11-2005:

Hvordan vender man en bølge? Fra Esbjerg forenede Boldklubbers hjemmeside:

Nu skal bølgen vendes


Fra Kirsten Fich, 19/4-2005

(Det er ganske vist ikke metaforer det drejer sig om, men det hører nok mest hjemme her. BLH

Jeg er stødt på denne herlige sammenblanding af to udtryk i en artikel om en pige, der drømte om at:

blive til noget ved musikken

Jeg undrer mig altid, når jeg ser, at man den dag i dag anvender udtryk fra min opvækst/ungdom. At skribenten ikke er helt fortrolig med udtrykket, ses dog tydeligt. Men hvor har de det fra?


Fra Anne Lindholt Ottosen, 7/2-2005:

Eva Kjer Hansen i Krydsild:

Jeg vil gerne slå klokkefast, at ...

Jeg ved ikke, om den er sjov nok - men jeg grinede.

Det gjorde jeg nu også. BLH


Fra Lars Olsen, 25/12-2004:

Sagt af de fire guldvindere (roning) i Athen - på spørgsmålet om hvordan det lykkedes for dem at komme ind som nr. 1 og dermed vinde guldmedaljen:

Vi havde en tand mere i posen.

En festlig sammenblanding af at "give den en tand ekstra" og at have "mere i posen".

Sagt af lærer på lejrskoletur til København:

Vi mødes under det gastronomiske ur.

Måske skulle klassen ud at spise, men det var i hvert fald det astronomiske ur de skulle mødes under.

Sagt af studievært i radioens P1:

De begav sig ud på må og fromme.

Det er ikke altid let at bestemme sig; skal man nu sige: "på må og få" - eller skulle man hellere sige: "på lykke og fromme".

Den næste sammenblanding er en perle:

Der var ikke noget at gøre, jeg måtte bide i korset.

Virkelig et sindbillede på noget som er udsigtsløst - man må forestille sig Jesu kors på to meter. Der er virkelig noget at bide sig igennem. Det hedder naturligvis at "bide i det sure æble" - som udtryk for, at man må finde sig i tingenes tilstand. Derimod hedder det "at krybe til korset" (en bodsgang). Den omvendte sammenblanding er heller ikke kedelig: "at krybe til det sure æble" - det må sandelig være både anstrengende og ydmygende at krybe til et surt æble!


 
Sidst rettet 25/4-2016.