De har uregelmæssig nutid (uden endelsen -er), men svagt bøjet datid og perfektum participium.
| at burde | bør | burde | burdet |
|---|---|---|---|
| at kunne | kan | kunne | kunnet |
| at måtte | må | måtte | måttet |
| at skulle | skal | skulle | skullet |
| at turde | tør | turde | turdet |
| at ville | vil | ville | villet |
| Som modalverberne bøjes også verbet: | |||
| at vide | ved | vidste | vidst |
Jeg troede ikke at det kunne blive ret meget værre end det misbrug som jeg beskrev ovenfor. Det kunne det! I forbindelse med en diskussion der handlede om et manglende t i korte tillægsformer af mådesverberne ("måtte", "kunne", "skulle", "ville") googlede jeg følgende resultater:
| Udtryk | Træffere |
|---|---|
| har ikke ville | 2'080'000 |
| har ikke villet | 185'000 |
| har ikke måtte | 553'000 |
| har ikke måttet | 9'210 |
| har ikke kunne | 11'600'000 |
| har ikke kunnet | 410'000 |
| har ikke skullet | 1'110'000 |
| har ikke skullet | 14'800 |
Lad os tage konsekvensen med det samme (med "måtte" som eksempel).
Fra nu af skal det kun hedde "måtte" uanset person og tid:
at måtte, jeg måtte, jeg måtte, jeg har måtte
Det er meget nemmere på den måde.