En nordmand skrev i dk.kultur.sprog:
Tillat følgende spørsmål fra en fjeldabe: Finnes der en grammatisk forklaring på når det bør/skal være "som" og/eller "der" i dansk?
Jens Brix Christiansen skrev følgende redegørelse som svar:
Grammatik over det danske sprog har en forklaring, som jeg opsummerer nedenfor. Andre foretrækker andre forklaringer.
Emnet er relativsætninger, dvs. ledsætninger der har et fælles led med oversætningen. I oversætningen kaldes leddet for korrelatet.
Kender du hende der kom forbi?
I eksemplet er det "hende" der er korrelat. Relativsætningen ville som løsrevet hovedsætning være "hun kom forbi". Det fælles led er "hende"/"hun", som står som objekt i oversætningen og som subjekt i ledsætningen.
Pointen er at det fælles led udelades i ledsætningen, men til gengæld indledes ledsætningen med konjunktionen "som" (der dog ofte kan undværes), og hvis det fælles led er subjekt i ledsætningen, optræder der et "der" (som dog somme tider kan undværes).
Reglerne for hvornår "som" eller "der" kan undværes, afhænger af hvilken rolle det fælles led spiller i ledsætningen.
A. | Det var mig som der gjorde det. |
B. | Det var mig som gjorde det. |
C. | Det var mig der gjorde det. |
D. | Det var mig gjorde det. |
Varianterne B og C er begge korrekte. Der er ingen betydningsforskel og næppe nogen forskel i stilleje. Varianten A er logisk uangribelig og forekommer hyppigt i talesproget, men den anses for forkert og vil blive rettet af en dansklærer, i hvert fald i skriftsproget. Variant D er forkert.
E. | Han har fået det brev som jeg skrev i går. |
F. | Han har fået det brev jeg skrev i går. |
G. | Jeg kom forbi det hus som der var ild i i går. |
H. | Jeg kom forbi det hus der var ild i i går. |
I. | Jeg skylder 500 kr. til ham som jeg var i byen med i går. |
J. | Jeg skylder 500 kr. til ham jeg var i byen med i går. |
Alle seks eksempler er korrekte. Eksempel G må ikke forveksles med eksempel A, for selv om "der" er subjekt i ledsætningen, er det ikke det fælles led til oversætningen. Som løsrevet hovedsætning ville ledsætningen blive til "der var ild i det hus i går".
K. | Peter, som jeg kender fra skolen, kommer i aften. |
L. | Peter, jeg kender fra skolen, kommer i aften. |
M. | Peter, som gik i skole med mig, kommer i aften. |
N. | Peter, der gik i skole med mig, kommer i aften. |
O. | Peter, som jeg var i byen med i aftes, skylder mig 500 kr. |
P. | Peter, jeg var i byen med i aftes, skylder mig 500 kr. |
Eksemplerne L og P er forkerte, men de andre eksempler er rigtige. Den særlige regel er at "som" ikke kan undværes når ledsætningen er parentetisk og det fælles led er et nominal som ikke er subjekt i ledsætningen.
Q. | Det var Peter der kom først, og som fik præmien. |
Konjunktionen "som" kan ikke undværes i andet (og følgende) led i en række af sideordnede ledsætninger.
R. | Storebæltsbroen, som der var en del modstand mod før den blev bygget, opfattes i dag som en selvfølgelighed. |
S. | Det er også svært at bortforklare at man ved den slags stunts spilder politiets ressourcer, som der er hårdt brug for til vigtige ting. |
Her kan "som" ikke undværes fordi ledsætningerne er parentetiske, og "der" kan ikke undværes fordi det ikke repræsenterer det fælles led, men er subjekt i de løsrevne hovedsætninger, som ville være
Ra. | Der var en del modstand mod Storebæltsbroen før den blev bygget. |
Sa. | Der er hårdt brug for politiets ressourcer til vigtige ting. |
Når det fælles led ikke er et nominal, bruges "som" kun sjældent.
T. | Kødet var grillstegt, som jeg ikke synes om. |
U. | Kødet var grillstegt, hvilket jeg ikke synes om. |
V. | Dum som jeg er, havde jeg ikke taget paraply med. |
I T og U er det fælles led "grillstegt", som ikke er et nominal. T er forkert, men U er rigtigt. Det sjældne eksempel på brug af "som" i den situation ses i eksempel V.