U'et har faktisk forskellige funktioner i sådanne ord. Som regel giver det den modsatte betydning som f.eks. i "uvildig/vildig". Det kan også virke rent forstærkende som i "uhumsk" (der betyder det samme som "humsk"). Endelig kan det give et element af ubehag som i "uhyre" hvor der jo ikke er noget "hyre" at forholde sig til.
| Ord | Eksempel | Betydning | Ordet uden U | Evt. forklaring |
|---|---|---|---|---|
| udyr | Den stolte ridder stod over for et vældigt udyr. | farligt, vildt, afskrækkende, uhyggeligt, vanskabt dyr - ofte om fabeldyr som drager | I den sammenhæng kan "dyr" ikke udtrykke det modsatte. | |
| uhumsk | Han boede på et uhumsk værelse før han fik hjælp. | beskidt, ildelugtende | "Humsk" har tidligere fandtes, men er nu forældet. | Det kommer af glda. "humskæ" som betød "udflåd/ond væske", "så "humsk"
og "uhumsk" betyder det samme. U-et virker forstærkende. "Humsk" minder om svensk "hemsk" (fæl), men de to ord har forskellig etymologi. |
| uhyre | I Diablo III optræder der mange fantasifulde uhyrer. | monster, farligt eller skadeligt væsen | Ordet kommer fra tysk "ungeheuer" som faktisk også har ordet "geheuer" med modsat betydning (venlig, hyggelig). Men "hyre" findes ikke på dansk med den betydning. | Der er dannet et tillægsord ud fra "uhyre", nemlig "uhyrlig" (stor, forfærdelig, streng). |
| umulig | Peter er helt umulig i dag. | vanskelig at have med at gøre, ud til bens | I den sammenhæng kan "mulig" ikke udtrykke det modsatte. | |
| utal | Der findes et utal af konspirationsteorier. | uhyre stort antal | "Tal" er naturligvis velkendt, men det har ikke den modsatte betydning. | |
| utyske | Han skreg af rædsel da han så det store utyske. | afskrækkende uhyre, trold, spøgelse | "Tyske" har intet med Tyskland at gøre. Det findes ikke som selvstændigt ord. | "-tyske" er sandsynligvis afledt af "turse/tosse". |
| utøj | Vi må sætte en saks foran døren så vi ikke får utøj i huset. | djævelskab, rak, pak. | Ordet er dannet til "tøj" som her ikke betyder "klæder", men
"ting", som i "legetøj", "værktøj". "Tøj" bruges også i det lidt
bedagede "tøjeri" som har nogenlunde samme betydningsområde som "utøj". "Utøj" kan dog også bruges om skadedyr (lus o.lgn.) eller slemme sygdomme (bylder, pest). Man kunne bruge det om corona. |
|
| uvan | Hun tager på alt med uvane hænder. | uvant, uøvet, ikke vant til noget | Ordet "van" findes, men det er nok forældet (kan vist stadig høres på Sjælland). Det kan bruges i udtryk som "En af bønderne plejede van at føre ordet". Ellers findes det i en helt anden betydning der ikke har med vane at gøre (bil). | Det er naturligvis ordet "vane" der ligger bag. |
| uvejsom | Deres opdagelsesrejser tog dem ud på mange uvejsomme stier. | ufremkommelig, vanskeligt farbar | "Vejsomt" har tidligere fandtes - sandsynligvis dannet efter "uvejsomt". Det bruges ikke mere. | |
| uvildig | Der skal nedsættes en uvildig kommision. | uafhængig, upartisk | "Vildig" har tidligere fandtes, men er nu forældet. | Ordene kommer af ordet "vild" som er beslægtet med "ville". |
| uvorn | Familiens børn var uvorne og plagede hele nabolaget. | uopdragen, hensynsløs, uforskammet | Ordet bruges ikke uden u, men "-vorn" findes i mange sammensætninger, som f.eks. "sludrevorn", "knarvorn". | Det er en bøjning (perfektum participium i n-form) af "vorde" som betyder "blive". "-vorn" må ikke forveksles med "voren" som er en dialektal bøjning af "være" som man måske stadig kan høre. |
| uvæsen | Vi må have sat en stopper for det uvæsen som rockerne forårsager. | stridende mod god orden, dadelværdig, uretmæssig | "Væsen" findes og bruges stadig i udtryk som "Hun gør ikke meget væsen af sig". |
| uafvendelig | afvende |
|---|---|
| ulidelig | lide |
| ubændig | bånd |
| uflyttelig | flytte |
| uhindret | hindre |